Retningslinjer for fortæring af mad og drikke i Norddjurs Golfklub

Der må ikke indtages medbragte drikkevarer i klubhuset eller på terrassen.
Klubben sælger varme drikke, øl, vand, vin, slik og snacks fra automaterne i klubhuset.

Som udgangspunkt skal al mad, der indtages i klubhuset og på terrassen af medlemmer og gæster bestilles og betales  via sekretariatet – ved personlig eller telefonisk henvendelse eller på mail.

Mad skal bestilles senest 4 timer før, det skal spises. Bestillinger til weekenden skal bestilles senest fredag kl. 13.00.

Leverandøren forbeholder sig ret til at afvise en bestilling på under 100 kr, hvis ikke der alligevel skal leveres anden mad på cirka samme tidspunkt..

Menukort er tilgængelig i klubhuset og på denne side. Herudover kan der altid bestilles grill-selvpølser med brød mv.

Almindeligvis vil der være dækket bord til de pågældende, og hvis maden skal spises, mens der er bemanding i klubhuset, kan man få hjælp til fremfinding af maden fra køleskab til bord.

På tidspunkter, hvor der ikke er bemanding i klubhuset, vil der være indgået en aftale om borddækning, og hvor maden kan findes.

Brugt service tømmes for affald i skraldespanden og sættes i service-stativet ved køkkendøren eller i spande og baljer mærket med ”tallerkner” og ”bestik”. Man er også velkommen til at afskylle og placere det snavsede service i køkkenvasken i grovkøkkenet.

Tænk i alle tilfælde venligst på, hvad der er mest hensigtsmæssigt ift. øvrige gæster, varme, fluer, tidsforløbet inden næste medarbejder møder, opvask osv.

Undtagelser
Undtaget fra ovenstående er klub-i klubberne, der har lov til selv at bestille og servere mad samt forbruge af klubbens ressourcer til borddækning, opvask mv.
Klub-i-klubberne står selv for afrydning, opvask mv. og skal efterlade lokalerne i samme stand, som de er modtaget.

Alle drikkevarer skal købes af klubben.

I særlige tilfælde – og hvor man under alle omstændigheder er max 8 medlemmer/gæster – kan det tillades, at man selv medbringer madvarer iflg. aftale med sekretariatet.

 

Bestyrelsen
juli 2017