Nyt gratis golfmagasin

GreenReader er et nyt online golfmagasin,  specifikt lavet til at blive læst på din mobiltelefon. Magasinet er gratis, og layoutet gør, at det kan læses lige så godt på mobilen som på tablet eller PC.

Fra og med 7/1-2019 udkommer magasinet hver mandag. Det indeholder dansk stof, men hovedvægten ligger på internationale baggrundsartikler fra Europa-touren, PGA-touren og LPGA-touren. De er skrevet af online-magasinet Global Golf Posts journalister, skabt til at ’fylde hullet’ frem til følgende torsdags turnering.

Du kan se en prøveudgave af magasinet her Greenreader , og du kan tilmelde dig som gratis abonnement.

Når du tilmelder dig, vil du hver mandag fra d. 7/1-2019 modtage en email, når det nye nummer af GreenReader er klar til at blive læst. Abonnementet vil altid være gratis, og du kan til enhver tid afmelde det.

Manden bag GreenReader er journalist Jan Frimodt, tidligere redaktør af GOLFmagasinet.