Ruben Leonhardt – Modtager genvalg til bestyrelsen

Herunder hans præsentation:

Jeg blev valgt ind i bestyrelsen til generalforsamlingen i 2016 og min præsentation kan genses her

Såfremt jeg bliver genvalgt, ser jeg frem til at forsætte det gode samarbejde vi har i bestyrelsen.
Herunder sætter jeg lidt fokus på nogle af de opgaver jeg tidligere har påtaget mig, ud over bestyrelsesarbejdet for klubben:

Her på hjemmesiden, som jeg lavede nyt design til i marts 2014, er jeg forsat webmaster og har postet adskillige nyheder og opslag gennem tiden. Derudover nyder jeg stadig at fotografere turneringer og ikke mindst banen, hvor et eksempel fra sidstnævnte i øvrigt kan ses i en forstørret udgave på bagvæggen i klubhuset, som erstatning for det tidligere store billede.

Som ansvarlig for vores Facebookside, har jeg i 2017 og her i 2018 udvidet mine kompetencer indenfor kommunikation på Sociale Medier, ved at deltage i flere aftenkurser arrangeret af DGU’s kommunikationschef Jesper Jürgensen og kommunikationskonsulent Andreas Hartø. Formålet med disse kurser, var at få tips og tricks til hvordan vi kan bruge de sociale medier bedre i den daglige drift.

I forbindelse med hvervning af nye medlemmer har jeg et godt samarbejde med Begynderudvalget, hvor jeg årligt er involveret i at lave nye foldere, flag og bannere. Af øvrigt grafiske arbejde har jeg produceret flere af vores foldere: “Familie dag”,  “Åben Hus”, “Introduktion til Golf“,  “Golf for sjov”, “Sponsorbrochuren” og som en del af Jubilæums-udvalget layoutede jeg i 2016 invitationen, og leverede en del tekster og billeder til vores Jubilæumsfolder, i samarbejde med Jens Sørensen, kandidat til bestyrelsen.

Af sociale tiltag i klubben, var jeg i april sidste år, arrangør af vores hyggelige klubaften med African Spirit,

Jeg har tidligere være formand for sponsor og klubhusudvalget og med hensyn til fremtidig kommunikation i klubben, er jeg bevidst om, at der fremover i højere grad skal fokuseres på kvalitet fremfor kvantitet, det vil jeg gerne hjælpe med.

 

Ruben Leonhardt – 76-969