Venskabsmatch i Klub 37

Efter mange uger med varmt solskinsvejr måtte deltagerne i Klub 37’s venskabsmatch med Randers Fjord Golfklub erfare, at intet varer evigt. I silende regnvejr spillede 48 deltagere den årlige venskabsmatch i Norddjurs Golfklub.

Humøret kunne ingen dog tage fra deltagerne, som efter matchen hyggede sig med lækker mad og efterfølgende præmieoverrækkelse.

Norddjurs Golfklub vandt denne dyst med ganske få point, så får vi se, om vi kan holde distancen den 23.8.2018, hvor der spilles revanche i Randers Fjord Golfklub.