Truppen af elitespillere – værdier og forventninger

Træningstruppen af elitespillere i Norddjurs Golfklub består af:

  • Fuldtidsmedlemmer i Norddjurs Golfklub, med hjemmeklub i Norddjurs GK, som aktivt giver tilsagn om man ønsker at være med i truppen og som løbende lever op til elitetruppen værdier samt opfylder de forventninger, der stilles til elitetruppens spillere.
  • For spillere på 25+ år, hvis handicap er under 8 for herrer og under 15 for damer, og som har et EGA-handicap
  • Som har spillet på klubbens danmarksturneringshold i den forgangne sæson
  • Som er inviteret ind i truppen af træneren.
  • Ynglingetruppen, som er spillere mellem 18-25 år:
    • Hvis handicap er under hcp. 20 for drenge og under 26,5 for piger
    • som spiller på klubbens juniorhold i U25 rækkerne,
    • eller som er inviteret af træneren.

Ved interesse kan man henvende sig til eliteudvalget eller til træneren på eliteudvalg@norddjursgolf.dk

 

Elitetruppens værdier:

  • Vi ønsker at bidrage til klublivet, herunder deltage i i klubturneringer, udvalg og arrangementer – og optræde respektfuldt, venligt og imødekommende overfor klubbens medlemmer og gæster.
  • Vi ønsker at bidrage til det frivillige arbejde i klubben, ved at deltage i arbejdsdage, bidrage til diverse arrangementer og i udvalgsarbejdet
  • Vi støtter op om klubbens værdier ved at optræde som gode ambassadører i forhold til disse i almindelighed og elitetruppens værdier i særdeleshed
  • Vi ønsker at bidrage til et sundt og godt socialt og sportsligt miljø i elitetruppen, der bygger på respekt for hinanden og holdånd.
  • Vi bakker op hinanden op i træning og matcher
  • Vi accepterer ikke alkohol under spil i danmarksturneringen

 

Forventninger til spillerne indsats i elitearbejdet

Spilleren deltager engageret og aktivt i:

  • Den ugentlige træning og arbejder målrettet med den træningsplan, der defineret af træneren – melder afbud til træneren hvis man er forhindret.
  • Træningsweekender og andre træningsarrangementer
  • Truppens sociale og fundraising arrangementer
  • Ranglisteturneringer og klubmesterskaber
  • Danmarksturneringen og juniorhold på de hold man udtages til – afbud kun mod gyldig grund meldt ud i god tid på forhånd – helst ved sæsonstart
  • At man er indforstået med at der kan forekomme rimelig egenbetaling for spillertøj, som er obligatorisk for deltagelse på holdet.
  • At man yder aktive arbejdsbidrag til klubben og elitetruppen.

Spilleren forventes desuden at levere en engageret indsats med målrettet at selvtræne på og/eller arbejde med de fokusområder, som er defineret i samråd med træneren. Lever man ikke op til truppens værdier og de forventninger der stilles til spillerne i truppen, glider man ud af truppen af elitespillere/ynglingespillere. 

Ynglinge i træningstruppen forpligter sig under de samme betingelser som elitetruppen – og spiller på klubbens juniorhold i U25 rækken, og kan deltage i DGU/JDT-turneringer for klubben. Antallet af DGU-juniorelite turneringer aftales med eliteudvalget.  Evt. deltagelse i DGU eliteturneringsspillere for 25+ år aftales også med eliteudvalget.