Elitepigerne i rivende udvikling

Dameholdet i Norddjurs golfklub startede op i foråret 09, da klubben ønskede at få mere fokus på damegolf og den vej få opbygget en elitetrup på sigt. Truppen har igennem årene udviklet sig, og der har været mange damer inde over holdet. De første sæsoner handlede om at være med, deltage i turneringerne og den vej blive mere trygge ved hulspillets mange facetter.

I denne sæson 2011 har vi fået en mere ung trup, blandet med mere rutinerede kræfter. Truppen er i en rivende udvikling, hvor den store træningsflid nu begynder at vise sig på banen.

Dameholdet har træning hver onsdag, hvor Oli er god til at træne os individuelt. Vi har i træningen fokus på svingteknik, course management og taktik op mod turneringsweekenderne.

Holdet består af:

Marie Næsby, Thea Hougesen, Lisa Sand Rasmussen, Lis Schødt, Maria Trangbæk, Sanne Kofoed, Bente Nielsen, Heidi Rasmussen, Lone Mann, Marianne Mogensen, Pia Rosengreen. Vi har også en fantastisk holdleder, Anni Fremming som forkæler os med hjemmebagte boller, frugt og masser af opbakning.

Vi har 3 turnerings weekender i løbet af en sæson. I år har vi spillet mod Rold Skov, Randers Golfklub og Volstrup. Vi startede ud med at tabe den første hjemme mod Randers, det var en tæt match som endte 4-5. Så var vi på besøg i Rold, hvor vi måtte se os besejrede med 3-6.

En måned senere havde vi vores anden turneringsweekend og var opsatte på en sejr. Den kom endelig hjemme mod topholdet Volstrup, som endnu ikke havde tabt en match. Matchen endte 7-2.

Søndag var vi på besøg i Randers golfklub, hvilket på mange måde voldte os store problemer, ikke mindst på grund af banens ringe standard. Vi tabte 8-1.

Sidste turneringsweekend lå efter en lang sommerferie, hvor de fleste spillere har udviklet sig i mange af spillets facetter. Så fyldt med selvtillid, humøret i top og opsatte på en sejr, tog vi lørdag til Volstrup. Det var nogle tætte matcher, hvor Volstrups mange tilskuere lagde et ekstra pres på Norddjurs’ unge piger. Alligevel holdt vi hovederne kolde og løb af med sejren på 7-2.(Vi er det eneste hold som Volstrups piger har tabt til i denne sæson:-)

Søndag tog vi imod Rold på hjemmebane og var opsatte på revanche. Vi tabte vores 1. single, men vandt de resterende matcher overbevisende, samlet med 7-2.

Samlet set endte vi sæsonen med en flot 2. plads.

Vi ser frem til næste sæson, med fortsat stor fremgang og masser af selvtillid i bagagen. Målsætningen vil være at ligge i toppen, og på sigt at komme til at spille opryknings spil.

Norddjurs Elite damer