Juniorudvalget i Norddjurs Golfklub byder dig velkommen som aktiv junior.

Vi giver dig her gode råd og vejledning til at komme godt i gang med at spille golf.

I samarbejde med klubbens træner tilbyder vi dig et forløb, der gerne skal være spændende, hyggeligt og sjovt, hvor du bl.a. får DGU kort og mulighed for at tilbringe mange timer på golfbanen.

Golf er en sport, du kan bruge en masse tid på:

  • Du kan selv træne
  • Du får træning
  • Du har mulighed for spil på banen med dine kammerater
  • Du kan deltage i vores turneringer·
  • Du kan deltage i juniorlejre med overnatning, turneringer og andre fællesaktiviteter
  • Golf er også samvær, sjov, koncentration, frisk luft og meget mere.

Vi vil i udvalget også byde dine forældre velkommen, da de sikkert kommer til at bruge lidt tid i klubben sammen med dig.
Det er ikke en forudsætning, at du som forælder selv spiller golf. Støtte og opmærksomhed øger juniorens glæde ved golfspillet, og er derfor en af de vigtigste motivationsfaktorer.

Som forælder kan du hjælpe med følgende:

 

  • Opbakning – både i starten og senere ved turneringer
  • Juniorarrangementer (praktisk hjælp både på og udenfor banen)
  • Pakning af bag (især vigtigt i starten)
  • Huske på regntøj!!
  • Kørsel/samkørsel

Kort om klubben

Norddjurs Golfklub har mange faciliteter, du kan benytte dig af som medlem af klubben. Her er en lille oversigt.

Banerne:
Par-3 banen (4 huller) – her må du gerne spille, selvom du ikke har fået banetilladelse endnu.
18-hulsbanen: Når du har fået banetilladelse må du spille her. Der er ingen krav til din alder.

Træningsfaciliteterne:
Driving Range: Det er her, du øver de lange slag.
Træningsboldene er gratis for alle medlemmer i Norddjurs Golfklub.
Tæningsboldene må kun bruges på Driving Range og på indspilsgreenen.
Indspilsgreen: Ligger ved Driving Rangen, her kan du øve
indspil, bunkerslag og putting.

Puttinggreen:
Klubben har to putting-green en ved klubhuset og en bag ved proshoppen, hvor man kan øve putting. Her skal du bruge dine egne bolde.

Klubhuset og øvrige bygninger:

Golfshoppen: Her er alt fra junior startsæt til proff’e sæt samt tilbehør, tøj, sko osv. Spørg og få vejledning om udstyr og tilbehør hos proen.
Klubhuset: Her kan du slappe af i sofaerne eller købe mad og drikke.
Omklædningsrum: Her er plads til dit skiftetøj, og du kan tage bad efter træning/spil.
Bagrum: Findes i laderne overfor klubhuset. Her kan du leje et skab til din bag og vogn.
Sekretariatet: Kan kontaktes i åbningstiden, hvis du har spørgsmål om klubben.

Træning
Du er automatisk tilmeldt træning, når du er meldt ind i klubben.
Nedenfor ses de forskellige hold, som du har mulighed for at træne på.

Juniorer fra 6-14 år som ikke har banetilladelse, har træning om fredagen fra kl. 16:00 – 17:30
Kontaktperson: John Peter, Mail: johnpeter.smed.andersen@gmail.com Tlf: 24 25 36 08

Alle juniorer med banetilladelse har træning om torsdagen fra kl.16:30 – 17:30
Kontaktperson: Allan Dahl, mail: adl@ecopartner.dk, Tlf: 22 58 83 00

Juniorer med handicap 36 og under har yderligere træning om tirsdagen fra 16:00 – 17:30
Kontaktperson: Peter Mosdal, mail: pm@norddjursgolf.dk, tlf: 25 13 37 13

Juniorudvalget vil være til stede under træning om fredagen. Dette giver dig mulighed for at deltage i vores juniorturnering, spil enten på Par-3 banen eller 18-hulsbanen med hjælp fra juniorudvalget.
Hvad vi finder på at lave, aftales på dagen ud fra protrænerens plan. Som du kan læse om under juniorer.

Kom til træningen i god tid, så du kan nå at gøre dit udstyr klar og varme op!
Mødested til træning: Driving Range.

Banetilladelse (kørekortet)

Som i alle andre golfklubber skal du også i Norddjurs Golfklub tage et ”golfkørekort” – for juniorer kaldet ”Vejen til banetilladelse”. Kørekortet får du, når du har lært de forskellige slag, der bruges i golf og når du kender reglerne for golfspillet.

Kørekortet opnås hurtigst, hvis du deltager i træningen, hvor du lærer de forskellige golfslag. Når du/træneren synes, at du er klar til det, kan du aflægge prøver i de forskellige slag.

Vejen til banetilladelse for juniorer

Spil på par-3 banen
Du skal kunne gå de 4 huller på par 3 banen i 20 slag.
2 gange skal du bestå denne prøve.

Teoriprøve (regel- og etikettespørgsmål) bestås

Spil på storbanen fra 100 m. og 150 m.

Når du kommer ud på banen, skal du lave ” 18 point” på 9 huller. Det er inklusive eventuelle straf- og luftslag.  (Junioren har nu ret til at spile på banen fra 100- eller 150 m. med en voksen som har banetilladelse) Dvs.
·       4 slag giver 4 point
·       5 slag giver 3 point
·       6 slag giver 2 point
·       7 slag giver 1 point.

100 m prøven. Du skal nå 18 stableford point på 9 huller. 2 gange skal du bestå denne prøve.

150 m prøven.Du skal nå 18 stableford point på 9 huller.2 gange skal du bestå denne prøve.

Spil på storbanen fra rød tee. Når du har bestået alle prøverne ovenfor, er det tid til at gå til prøve på den store bane fra rød tee.
Du starter et handicap på 54, og anvender konverteringstabellen for damer.
Du skal nå 12 stableford point på 9 huller.  2 gange skal du bestå denne prøve.

Alle spillere starter et handicap på 54.

Drenge fra 12 – 18 år anvender konverteringstabellen for mænd fra rød tee.
Piger og drenge fra 6 -12 år anvender konverteringstabellen for damer fra rød tee.

DGU-kortet. Når du har bestået alle prøver får du dit ”DGU-kort” og et ”Bagstick”.

DGU-kortet er dit bevis på at du har bestået prøverne og at udvalget finder det forsvarligt at du kan gå rundt på en golfbane uden ledsagelse. DGU-kortet skal du have med dig, når du er på en golfbane.
DGU-kortet giver dig også ret til at spille golf på andre baner, når du betaler greenfee afgiften. Selv om du formelt har fået ret til at spille de fleste andre baner, skal du være opmærksom på at mange baner kræver at du har et handicap der er mindre end en fastsat grænse, før de vil tillade at du spiller deres bane.

Din bagstick er et andet bevis på at du har erhvervet DGU-kortet. Det er et plastik skilt som anbringes synligt på din golfbag, på din bagstick er der en årstalsmarkering som udleveres når du har betalt dit årlige kontingent.

Du skal selv være opmærksom på at få aflagt prøver og Juniorudvalget hjælper dig gerne – kom endelig og sig til.
Husk at kørekortet ”DGU kortet” er din adgangsbillet til at spille på de ”rigtige” baner.

Handicap

Alle golfspillere har, når de har fået tilladelse til at spille på deres golfbane, et handicap.
Handicap betyder, at du får tildelt nogle ekstra slag på hvert hul i forhold til hullets idealscore. Når du har fået banetilladelse, er dit handicap 54 – du får altså 3 ekstra slag på hvert hul.

Når du har banetilladelse, kan du begynde at spille dig ned i handicap fx ved deltagelse i fredagsturneringer, som er en lille lokal turnering, vi har i Norddjurs Golfklub. Den giver dig mulighed for at øve spillet på banen, det at spille en turnering og at udfylde scorekort – og måske vinde fredagsturneringen.

Fredagsturneringer spilles hver fredag hele sæsonen – se i aktivitetskalenderen.

Golfturneringer og aktivitetskalender

For at blive god til golf og have det sjovt med golf, bør du deltage i turneringer og arrangementer for juniorer, både i Norddjurs Golfklub og andre steder.

Kalender 2014

Kan du finde under juniorturneringer

Etikette/opførsel i en golfklub

Golf er en sport, der udover golfreglerne har nogle simple regler, som du bør huske på. Det overordnede princip er, at du altid bør vise hensyn over for andre på banen. Selv om det er sjovt at spille golf, må du ikke løbe rundt og råbe højt, da det kan forstyrre andre, der træner eller spiller. Golf er også – i modsætning til andre sportsgrene – et spil, der for det meste spilles uden en dommer. Derfor er det vigtigt, at du følger reglerne og ikke snyder. Alle spillere bør opføre sig disciplineret og udvise høflighed og sportsånd.

Her er nogle af de vigtigste ting, du skal huske:

At sikre dig, at ingen står så tæt ved dig, når du svinger, at de bliver ramt af køllen
Hvis du slår en bold i en retning, hvor der er fare for at ramme nogen, bør du straks råbe advarselsråbet ”fore”. Husk! Det er ikke flovt at råbe ”fore”, da det kan være livsfarligt, hvis du ikke gør det.
At udvise hensyn på banen og ikke forstyrre de andre spillere ved bevægelse, tale eller unødvendig støj.
At være parat til at slå, lige så snart det er din tur.
At holde tempoet på banen, så du ikke forsinker spillet for dem, der går bagved.
At lade bagfrakommende slippe forbi, hvis du ikke kan finde din bold inden for 5 min.
At lægge græstørv, som du har slået op ude på banen, på plads – også andres.
At tage din kasket af, inden du går ind i klubhuset.

Golfudstyr

Når du begynder at spille golf, behøver du ikke købe dyrt eller komplet udstyr på én gang. Start med det nødvendige, men ikke så dyre i starten. Når du så er lidt mere øvet, ved du mere om, hvad der findes og er godt for dig.

Her er det, du skal bruge fra starten:

Golfsæt: Et halvt sæt med typisk 3 jern, 1 hybrid, 1wood og 1 putter samt bærebag kan fås for 8-900 kr. Kan sagtens købes brugt. Du kan låne et golfsæt den første måned, du træner – tag en snak med juniorudvalget
Golfbolde
Tees (til at sætte bolden op på ved udslag)
Markeringsmærke (til greenen)
Pitchfork (til at oprette mærker på greenen)
Blyant
Golfregelbog for juniorer
Golfsko (fås for 3-400 kr.) eller sportssko med groft mønster til start
Regnsæt eller jakke (der skal bare være god plads til golfsvinget)
Golfhandske
Varmt tøj/fleece – husk, at der skal være god plads til golfsvinget

Og dette kan du vente lidt med – hvis du kan…:

Golfkasket
Golfvogn, fås ned til 3-400 kr.
Headcovers til dine køller
Golfregnsæt
Golfparaply
Golffiskestang
Et helt golfsæt
Stor golfbag
Golf solbriller

Hvor søger du info?

Som forælder eller juniorspiller er det vigtigt, at du holder dig orienteret via www.facebook.com/norddjursjuniorer eller hjemmesiden www.norddjursgolf.dk under menupunktet Juniorer, hvor der løbende kommer nyt fra juniorudvalget om aktiviteter, turneringer o.m.a. Derudover skal du holde dig orienteret via opslag i klubhuset på junior-opslagstavlen i gangen. Her finder du bl.a. en liste over juniorudvalgets medlemmer, som du altid kan kontakte, hvis du er i tvivl om noget vedrørende juniorgolf. Søger du oplysninger, som vi ikke lige har paratviden om, vil vi finde ud af det og kontakte dig, når vi har oplysningerne.

Links til relevante hjemmesider:

Norddjurs hjemmeside: www.norddjursgolf.dk

Trænerens hjemmeside: www.protrainer.dk

Facebook hjemmesiden: www.facebook.com/norddjursjuniorer

www.golfbox.dk

På golfbox.dk kan du som medlem af golfklubben logge dig ind og dit brugernavn er lig med dit medlemsnr. (76-xxxx) Første gang du logger ind, bruger du din fødselsdato som password.

På golfbox.dk kan du bl.a.:
Tilmelde dig til turneringer
Læse beskeder fra din klub
Taste dit scorekort
Se dit handicap
Opdatere dine personlige oplysninger

NB! Det er meget vigtigt, at du sørger for, at din e-mailadresse er opdateret, da du ellers ikke vil modtage den løbende information, der bliver udsendt.

Når du er meldt ind i Norddjurs Golfklub vil du få udleveret:

Kom i sving – golf for juniorer
Regelbog for golf- og amatørregler
Golfreglerne 2012-2015
En lille startpakke samt denne infofolder

Golfreglerne 2012-2015

Regelbogen er i lommebogsformat og bør opbevares i din bag

Klubregler

På Norddjurs Golfklub hjemmeside kan du læse alt om klubbens ordensregler og lokale regler.

Juniorudvalget

Dit juniorudvalg, som du er velkommen til at kontakte:

Allan Dahl mail.  adl@ecopartner.dk tlf. 40 31 78 22
Peter Mosdal mail.  pm@norddjursgolf.dk tlf. 25 13 37 13
John Peter mail.  johnpeter.smed.andersen@gmail.com tlf. 24 25 36 08
Torben Post mail.  trb@ecopartner.dk tlf. 40 62 78 76
Kim Rygaard mail. rygaar d@postkasse.com tlf. 50 90 65 20
Oli Barddal mail.  olinorddjurs@gmail.com tlf. 61 27 13 64