Kalenderbladet er vendt til august, og Tirsdagsdamerne startede blidt op med en individuel Stablefordturnering med løbende start formiddag og eftermiddag tirsdag den 6. august.
Helt så blid blev månedsturneringen den 13. august ikke, for her lagde vi hårdt ud med en turnering, hvor alle skulle slå fra ”gul tee”, som nu hedder tee 57.
Uha, hvor var der langt fra teested til green på flere huller! Og de ellers brede fairways virkede lige pludselig smalle!

På teestederne stod bekymringerne i kø, men alle gik til opgaven med krum hals! På forhånd havde vi i udvalget besluttet, at scorerne ikke nødvendigvis skulle indberettes, for godt nok, fik vi flere slag at gøre godt med, end når vi spiller fra tee 48 – men vi fik også hårdt brug for de tildelte ekstra slag– og kunne have ønsket os endnu flere!

Der blev uddelt én præmie i både A- og B-rækken, og to præmier i C-rækken, hvor der var flere deltagere.
Desuden var der præmie for nærmest hullet på hul 2 og 10 – og så var der ekstraordinært hele seks klappepræmier.

Resultaterne blev:
Første præmien i A-rækken med 34 point Bente Hougaard Jensen
Første præmien i B-rækken med 35 point Inger Stornes
Første præmien i C-rækken med 33 point Susanne Gotfredsen
Anden præmien i C-rækken med 27 point Susanne Munklinde Hansen
Nærmest flaget på hul 2 med 7,50 meter: Tina Sloth Elsborg
Nærmest flaget på hul 10 med 8,36 meter: Ellen-Margrethe Larsen
Marianne Mogensen modtog en birdienål for at få bolden i hul med kun to slag på hul 4.

Der blev også udleveret præmier for turneringen den 6. august 2024, hvor der kun var 11 deltagere fordelt
med 5 spillere i B-rækken og 4 i C-rækken:
B-rækken: Wilma Thorup 31 point
C-rækken: Susanne Gotfredsen 32 point.

Vi ønsker alle vindere tillykke og glæder os til de næste turneringer, som grundet Danish Golf Championship
i uge 34 og klubbens festuge i uge 35 først bliver afholdt i september:

  1. september: Stableford med løbende start formiddag og eftermiddag.
  2. september: Vi inviterer de kvindelige deltagere i Klub 37 til at spille Foursome med Tirsdagsdamerne.
    Nærmere information herom følger.
  3. september: Stableford med løbende start formiddag og eftermiddag.
  4. september: Månedsmatch – Vi spiller Norsk Stableford, en sjov turnering, hvor bolden skal kastes én
    gang på hvert hul.