Spil med Dag 2024 - Åbent Hus

Deltag i Spil med Dag og prøv golf helt gratis:

Vi mødes kl. 10 til nogle hyggelige timer og slutter af med forfriskninger i klubhuset ca. kl. 13.
  • Deltag i puttekonkurrence
  • Prøv den store bane eller spil med i Texas Scramble holdturneringen på Par-3 banen
  • Vind et 6 ugers begynderforløb (værdi kr. 600,-)
    Vi trækker lod blandt alle der tilmelder sig et forløb denne dag.
  • Der er gratis pølser og øl/vand til alle fremmødte.

Arrangementeerne er for alle uanset uanset alder, begynder eller øvet golfspiller. Du vil møde nogen af de centrale personer i golfklubben, bl.a. golftræner Jesper Lindgaard Larsen, og du vil få lejlighed til at prøve at spille golf og se vores faciliteter og høre om golfklubben.
 
Vi starter flere forskellige træningsforløb af varierende længde i april måned for begyndere – 6 uger, weekendkurser, golf for kvinder, juniorgolf.  
Læs mere her
 

Tilmeld dig på tlf. 8648 0700 mail kontor@norddjursgolf.dk eller brug tilmelding online.

Se evt. også vores tilbud på et introduktionsforløb.

 

Om golf:

  • Golf kan samle familien om en fælles ting, der er sjov for alle
  • Du får masser af frisk luft og motion. (op til 10.000 skridt, på det vi kalder en “runde”, banens 18 huller)
  • I golf kan alle uanset alder, erfaring og køn, spille med og konkurrere mod hinanden på lige fod, pga. det specielle pointsystem (handicapsystem)
  • Som golfspiller kan du både træne og spille, stort set hele året rundt.
  • Golf er en fantastisk sport for venner, der gerne vil dyste mod hinanden.
Golf er hygge på tværs af generationer.

Fordomme om glamour

Golf handler slet ikke om stil, glamour eller dresscode. Derfor skal du heller ikke bekymre dig om, hvad du skal have på. Tag noget behageligt tøj på samt fornuftigt fodtøj – mere skal der ikke til.

Fra tidligere arrangementer. Øveområdet med instruktion.


Fordomme om golf

Mange tror desværre, at golf er for ældre mænd og rige pensionister. Hos os vil du opleve medlemmer i alle aldre, lige fra juniorer på 9 år, deres forældre og sågar bedsteforældre som spiller med deres børnebørn. Golfsporten bygger bro over generationerne, som den største idrætsgren under Danmarks Idræts-Forbund.
I perioden fra 2019 til 2021 voksede antallet af golfspillere fra 148.000 til over 164.000.

Fra tidligere arrangementer. De første oplevelser på banen.


Fordomme om prisen

En af de mest udbredte fordomme omkring golf er, at det er dyrt. Men golf koster ikke mere end andre sportsgrene, også her er det op til dig selv, hvor meget du vil betale for din sport og oplevelser.
Vi tilbyder forskellige medlemstyper og hvad angår udstyr, så har vi udstyr du kan låne, inden du er klar til at købe dit eget.

Tidsmæssigt får du meget for kontingentet, for modsat mange andre sportsgrene, så bestemmer du selv hvor ofte du vil i klubben.
Du kan frit komme/spille alle ugens dage. Det samme gælder øveområdet, hvor en del endda er med belysning, så du kan træne helt til den lyse morgen.