Velkommen som gæst på banen og i vores 412 m² store klubhus.

 

Banen er en fuldt udbygget 18 hullers bane med par på 72.
Den oprindelige bane fra 1991 på 9 huller blev i august 2002 udvidet til de nuværende 18 huller. For-9 er de nye huller, mens bag-9 er de gamle huller.

Hullerne er placeret i et svagt kuperet terræn, hvor nogle huller ligger i delvis læ i plantage, mens andre huller ligger i helt åbent terræn. Man vil derfor erfare, at vinden på visse huller kan være en særdeles aktiv med-/modspiller afhængig af vindretning og vindstyrke. Vi advarer desuden på forhånd imod banens nogle steder ualmindeligt seje rough.

En forudsætning for at kunne spille er, at man er aktivt medlem af en golfklub, hørende under Dansk Golf Union – DGU, og man skal kunne legitimere sig med et gyldigt DGU-kort eller Green Pas. Handicap må maksimalt være 54.

Tidsbestilling kan foretages via GolfBox op til 14 dage i forvejen. Tidsbestilling kan også foretages på GolfMore boxen i klubhuset eller ved henvendelse til klubbens sekretariat. Ved tidsbestilling pr. telefon bedes DGU-nummer og navn på samtlige deltagere, tidsbestillingen vedrører, oplyst.

Husk at bekræfte din tidsbestilling senest 10 minutter før start.

For at udnytte banens kapacitet optimalt, henleder vi opmærksomheden på klubbens ordensregler i forbindelse med tidsbestilling:
I weekends og på helligdage fra kl. 09:00 til 13:00 har 3- og 4-bolde fortrinsret på banen. Sekretariatet forbeholder sig ret til at samle bolde med færre end 4 spillere.

En spillerunde for en 4-bold må højst vare 4 timer og 15 min.

Ved udeblivelse fra reserveret greenfeetid, opkræves et gebyr svarende til den aktuelle greenfee.

Du skal bruge vores GolfMore box til at

  • bekræfte tidsbestilling – gælder også medlemmer af Mer’Golf
  • betale træningsbolde til drivingrangen
  • betale mad og varer
  • betale buggyleje

Bestilling af mad senest 4 timer før du ønsker at spise.
Se menukort her

Vi ønsker dig en rigtig dejlig dag på golfbanen.