Kom og prøv Golf!

Tilmeld dig på 8648 0700 eller benyt tilmelding online
Program:
- Kom i god tid, der er velkomst og orientering i klubhuset klokken 10.00
- Under vejledning af træner og frivillige hjælpere får du herefter mulighed for at prøve om golfspillet er noget for dig.
- Du får en kort instruktion i spillets teknik, inden du selv prøver at slå forskellige slag og spille et par huller.
- Vi byder også på en forfriskning undervejs og informerer om de nye hold i 2023 “Kvinde og Golf”, “Mænd og Golf”.
Har du børn der vil lære at spille, ingen problem: Vi tilbyder GRATIS undervisning for nye børn og juniorer op til 18 år. - Programmet varer ca. 3 timer.
Hvis du vil prøve at spille mere golf, så har vi sammensat tilbud på et introduktionsforløb over 3 måneder.
Om golf:
- Golf kan samle familien om en fælles ting, der er sjov for alle
- Du får masser af frisk luft og motion. (op til 10.000 skridt, på det vi kalder en “runde”, banens 18 huller)
- I golf kan alle uanset alder, erfaring og køn, spille med og konkurrere mod hinanden på lige fod, pga. det specielle pointsystem (handicapsystem)
- Som golfspiller kan du både træne og spille, stort set hele året rundt.
- Golf er en fantastisk sport for venner, der gerne vil dyste mod hinanden.

Fordomme om glamour
Golf handler slet ikke om stil, glamour eller dresscode. Derfor skal du heller ikke bekymre dig om, hvad du skal have på. Tag noget behageligt tøj på samt fornuftigt fodtøj – mere skal der ikke til.

Fordomme om golf
Mange tror desværre, at golf er for ældre mænd og rige pensionister. Hos os vil du opleve medlemmer i alle aldre, lige fra juniorer på 9 år, deres forældre og sågar bedsteforældre som spiller med deres børnebørn. Golfsporten bygger bro over generationerne, som den største idrætsgren under Danmarks Idræts-Forbund.
I perioden fra 2019 til 2021 voksede antallet af golfspillere fra 148.000 til over 164.000.

Fordomme om prisen
En af de mest udbredte fordomme omkring golf er, at det er dyrt. Men golf koster ikke mere end andre sportsgrene, også her er det op til dig selv, hvor meget du vil betale for din sport og oplevelser.
Vi tilbyder forskellige medlemstyper og hvad angår udstyr, så har vi udstyr du kan låne, inden du er klar til at købe dit eget.
Tidsmæssigt får du meget for kontingentet, for modsat mange andre sportsgrene, så bestemmer du selv hvor ofte du vil i klubben.
Du kan frit komme/spille alle ugens dage. Det samme gælder øveområdet, hvor en del endda er med belysning, så du kan træne helt til den lyse morgen.