Verdens skarpeste golfteknologi rammer Norddjurs. Spil bedre golf — uanset vejr, alder og handicap.

Status på projekt Trackman

Så kan vi endelig løfte sløret for en rigtig god nyhed!
Vi har den store glæde at kunne fortælle jer alle, at der nu er samlet tilstrækkelige midler ind til, at vi kan
realisere indkøbet og etableringen af en Trackman golfsimulator i golfklubben.

Det er en vigtig milepæl for projektet, og vi vil gerne sige en stor tak til alle, der har bakket op om
projektet. Uden den flotte opbakning fra medlemmer var det ikke muligt at nå hertil.
Vi håber, at I vil tage godt imod golfsimulatoren og være med til at skabe liv og aktivitet omkring den, så
den bliver en succes og et værdifuldt tilbud for hele klubben.

Hvornår kommer den?
Planen er, at simulatoren bliver leveret og installeret inden jul 2026. Vi glæder os naturligvis til at kunne
tage den i brug til de mange muligheder, den kommer til at give klubbens medlemmer og gæster.

En projektgruppe er klar
Bestyrelsen har nedsat en projektgruppe, som skal stå i spidsen for hele processen frem mod installationen.
Projektgruppen består af:
• Henning Christensen, formand for projektet
• Ivan Vingaard Jensen
• Henning Jensen
• Inge-Lis Mørch
• René Bang Rasmussen
• Jesper Lindgaard Larsen
• Annelise Anthonsen

Projektgruppen vil i den kommende tid arbejde med de praktiske forhold omkring indkøb, installation og
klargøring af klubhuset.

Der sker allerede noget i klubhuset
For at gøre plads til simulatoren vil der løbende blive foretaget mindre ændringer i klubhuset. Det indebærer
blandt andet ommøblering samt flytning af projektor og andet udstyr, der anvendes i forbindelse med møder.

Som en del af projektet arbejdes der med, hvordan vi bedst muligt kan reducere støj og persontrafik i
forbindelse med simulator-aktiviteterne. Det kan eksempelvis ske gennem separate adgangsforhold,
støjgardiner og andre støjdæmpende tiltag, så der tages mest muligt hensyn til både simulator-brugerne og
klubbens øvrige aktiviteter.

Vi vil løbende holde jer orienteret om projektets fremdrift.
Vi glæder os til at tage jer med på rejsen – og ikke mindst til at se Trackman simulatoren blive en del
af klubben!

Med venlig hilsen
Pbv.
Trackman projektgruppen

Radarteknologi i verdensklasse

TrackMan er et dobbeltradar-system, der måler absolut alt om dit slag — fra det øjeblik køllen rammer bolden, til den lander. Samme teknologi bruges af Tour-spillere og PGA-trænere verden over.

I en Trackman-simulator kan du spille virtuelle runder på ikoniske baner som Augusta National og St. Andrews, træne specifikke aspekter af dit spil, eller bare have det sjovt med venner og familie — også midt om vinteren.

Det er ikke et gadget. Det er et redskab, der giver dig svaret på hvorfor bolden gør, hvad den gør.

TrackMan i 60 sekunder

 

Noget for enhver

Begyndere

🏌️

 
Kom rigtigt i gang. Lær svinget fra bunden med visuel feedback, der viser præcis, hvad der sker. Ikke flere gætterier — kun klar data og hurtigere fremskridt.
Spil og konkurrér
⚡
 
Virtuelle turneringer og gamification gør træning sjov. 
Mål din distance, slå rekorder og udfordr dine golfvenner. 
Erfarne spillere

🎯

Find dit svings svaghed
Dyk ned i dine statistikker. Approach, short game, putting? TrackMan afslører sandheden — og vejen frem.
Vinter & dårligt vejr

❄️

Spil hele året
Storm, frost eller mørke — ligegyldigt. Simulatoren holder dig i spilform hele vinteren.
Sociale arrangementer

🥂

Sjov for alle
Firmaevents, fødselsdage, fredagsklubben. 
En time i simulatoren er underholdning for alle niveauer.
Pro-træning

📊

Coaching på nyt niveau
Vores pro bruger TrackMan-data direkte i undervisningen. Ingen mavefornemmelse — kun præcis og målrettet træning.

Spørgsmål og svar

Formålet er at give dig som medlem mulighed for at træne og spille golf året rundt – også i vinterperioden og på dage, hvor vejret ikke tillader spil udendørs. Samtidig vil en golfsimulator gøre klubben endnu mere attraktiv og bidrage med ekstra indtægter til gavn for hele klubben.
Erfaringer fra andre golfklubber viser, at en Trackman-simulator bruges flittigt af både nye og erfarne spillere i alle aldre. Den vil også kunne anvendes af vores træner i undervisningen samt til arrangementer som Company Days og sponsoraktiviteter.

Simulatoren planlægges placeret i klubhuset mod p-pladsen. Det er den eneste løsning uden omkostningstunge ombygninger, og samtidig giver det nem adgang til faciliteter som toiletter og drikkevarer.
Ved større arrangementer vil booking blive lukket, så lokalet fortsat kan bruges som i dag. Hvis der opstår støjgener, kan foldedørene lukkes.

 

Det forventes at timeprisen hele året vil være 150 kr. For at spille 18 huller på en golfsimulator tager det:
  • 1 timer for 2 personer 
  • 2 timer for 2 personer 
  • Ca. 4 timer for 4 personer 
Ovenstående afhænger af niveau på golfspiller og bane valg
 
Man kan max spille 4 person samtidig.
Nej, der kræves intet kendskab til Trackman overhovedet for at komme i gang.
Det er ambitionen at golfsimulatoren åbner i efteråret 2026. Det afhænger dog af om vi kan få skaffede de nødvendige midler. Derfor er dit bidrag så afgørende.
Ja, det er planen at man kan booke tid til undervisning på Trackman på samme måde som man i dag booker tid til en undervisningslektion med vores træner.
 
Ligeledes er det planen at Trackman kan bookes til forskellige events som firma arrangementer, fødselsdage mm.. 
Ja, man kan bruge egne køller og bolde. Udstyr kan også lejes i klubben.
 
Det er vigtigt at alt udstyr er rengjort og at bolde er rene, uden store logoer og tuschmarkeringer. Så der ikke kommer mærker på lærred Der stilles plastik tee’s til rådighed
 
Husk brug rene golfsko/indendørssko. Sko med spikes er ikke tilladt
Der er + 400 baner lagt ind i systemet. Det er alt fra ikoniske golfbaner til danske baner som Himmerland og Hillerød Golfklub (desværre er Norddjurs Golfklub ikke en af de baner man kan vælge).
 
Systemet er også udstyret med minigames og challenges hvor man kan spille “sjove spil” og deltage i udfordringer. Dette er for alle aldersklasser.

BLIV EN
DEL AF DET

Vi er tæt på målet. Hvert bidrag fra et NDG-medlem bringer os nærmere en simulator, der løfter hele klubbens spil og fællesskab.

Følg med i finansieringen af vores Trackman
Trackman 50%