• Post category:Pink Cup
  • Post published:5. september 2021

Resultatet af årets indsamling til Pink Cup blev 29.617,00 kr. Med dette resultat kvalificerede Norddjurs Golfklub sig til at deltage i landsfinalen.

Som vinder af henholdsvis A- og B-rækken i Pink Cup-turneringen i Norddjurs Golfklub er det Ellen Margrethe Larsen og Merethe Bering, der skal repræsentere klubben i finalen, som finder sted den 17. september 2021 i Sorø Golfklub, hvor i alt 40 klubber dyster om vandrepokalen.  

De deltagende 40 klubber findes ud fra nedenstående kriterier, og Norddjurs Golfklub kvalificerede sig via pulje 2.

Pulje 1: De 15 golfklubber, der har indsamlet flest penge totalt set pr. golfklub
Pulje 2: De 15 golfklubber, der har indsamlet flest penge pr. kvindelig spiller
Pulje 3: 10 golfklubber er fundet ved lodtrækning

Vi ønsker de to dygtige vindere held og lykke!

Samtidig benytter vi lejligheden til endnu en gang at takke alle, som har bidraget til det flotte indsamlingsresultat, det være sig via sponsorater, deltagelse i turneringen eller praktisk hjælp på turneringsdagen.  

Med venlig hilsen

Pink Cup-udvalget