Hej alle sammen
Nu er sæsonen lige på trapperne og jeg er som altid top-motiveret til at hjælpe dig. 
I år vil jeg lave ”Dynamic Fitting” på alle som kommer til undervisning. Det er en måling som fortæller, hvordan det er bedst for dig at svinge køllen og holde på køllen, hvilket vil bidrage til at gøre dig til en endnu bedre golfspiller.

Course management
Et vigtigt faktum i spillet er Course management – altså hvordan bør de 18 huller spilles? Hvordan skal vi tænke ude på golfbanen, hvordan kan vi undgå at slå i søen eller bunkeren? Et 3 timers kursus som jeg kommer til at afholde i sæsonen. Hvis man køber 10 lektioner eller årskursus, vil dette Course management indgå i pakken.

Gå til golf
Sidste år var holdtræningen hvor 3­-8 personer gik til golf sammen til ”Gå til golf” meget populær. Dette kan I også i år, vi aftaler tid sammen og jeg udarbejder forløb efter jeres ønsker.

Seniorgolf (65+)
Hver tirsdag fra kl.10.00 – 11.00 er der holdtræning for seniorer med nyt tema hver uge. Det eneste der kræves af dig er, at du er minimum 65 år gammel, så sørger jeg for at du bliver bedre til golf, hygger med dig med en god gang træning, og du får det meget sjovere når du spiller.

Kurser
Over de fleste helligdage vil jeg afholde forskellig 2- 6 timers kurser med plads til 4 – 8 personer.

Se priser på golftræning/lektioner her

 

Butikken
Jeg har fået en masse ny varer i år – Titleist bolde og Foodjoy tøj og handsker.
Foodjoy handskerne med markeringsmærke har især været meget efterspurgte. Udover det har jeg også fået kikkerter, GPS ure og El-vogne.
Kom endelig og besøg butikken – også hvis det bare er for at sige hej, tale om golf eller andet. 🙂

 

Den 28. marts – Modeshow og turnering
Du kan vælge at spille 9 eller 18 huller. Dem som har lyst til at spille 18 huller spiller ud mellem kl. 14.00 – 14.30, og dem som spiller 9 huller spiller ud mellem kl. 16.00 – 16.30. Flotte præmier fra butikken og mulighed for at bestille sandwich.

Kl. 18.30 går modeshowet i gang, hvor der vil blive vist herre- og dametøj fra Røhnisch, Abacus og Foodjoy. 10 % rabat på alt nyt tøj og sko denne dag. På dagen bliver der også rigtig gode rabatter på mange andre ting i butikken. 
Hav en rigtig god sæson alle sammen. 

Hilsen Oli