• Post category:Nyheder
  • Post published:23. august 2022

Både mandag og tirsdag her i vores festuge, er gået forrygende.

Lutter glade og positive spillere – gæster og medlemmer – møder op med positiv tilgang til vores initiativer.

  • På hul 4 konkurreres der om nærmest flaget, og vi serverer kaffe og små chokolader sponsoreret af Djurslands Bank.
  • På hul 8 konkurreres der om nærmest stregen.
  • På hul 10 konkurreres der mod vores træner eller en rigtigt god golfspiller, om nærmest flaget eller hele hullet.
  • På hul 15 konkurreres der om at ramme indenfor cirklen på green i førsteslaget, og vi serverer vin, øl, vand og chips sponsoreret af hhv. Sparekassen Djursland, Djurslands Bank og Norddjurs Golfklub.

Vi glæder os til at byde mange flere gæster velkommen resten af ugen, og minder om, at vi på lørdag holder åben turnering for alle golfspillere.
Det er en greensometurnering, med flotte præmier fra Abacus og BACKTEE som medsponsorer. Vi serverer helstegt pattegris med lækkert tilbehør og der er levende musik leveret af Peter Mackie før, under og efter spisningen.

Du kan stadig nå at tilmelde dig turneringen i Golfbox!

Udsalget fortsætter ugen ud:

  • Tøj fra Abacus minus 40% og tøj fra BACKTEE minus 50%.
  • Enkelte efterårsmodeller og lækkert regntøj minus 30%.
  • Restsalg af polos fra BACKTEE til 100 kr. og 125 kr.

Torsdag morgen var der gratis rundstykker til de første 50 deltagere, tak til vores lokale bager Bach’eriet.