• Post category:Baneudvalg
  • Post published:19. april 2020

Fantastisk hjælp til vores greenkeepere og dejlige golfklub, på en skøn forårsdag i går.

Over 80 medlemmer spredt behørigt over hele anlægget samlede med højt humør og god energi grene, kogler og blade sammen på banen. Omkring klubhuset, blev der vasket biler og ryddet pænt op, så vores nye sponserede robotklipper ”Robert” kunne blive installeret og sat i gang med at holde arealet omkring klubhuset.

Det var fantastisk at opleve og samtidig se servicebilen køre i fast rutefart med forfriskninger til alle der tog fat. 
Greenkeeperne havde travlt med at fragte de store bunker af grene mm. væk fra banen, og det var tydeligt at se de store smil over resultaterne af den indsats der blev lagt for dagen og som får vores anlæg til at fremstå skarpt. Skulle der være nogen af jer der har både til og lyst til at hjælpe greenkeeperne yderligere med at løse nogle opgaver på lidt mere fast basis, eller gerne bare vil vide lidt mere om hvad det drejer sig om, så hører vi meget gerne fra jer. I kan skrive til baneudvalget på baneudvalg@norddjursgolf.dk

Der skal lyde et kæmpestort tak til alle der bidrog med at få dagen til at forløbe så godt som det gjorde.
/Baneudvalget