Danmarksturneringen damer

Hermed referat fra vores holdkamp i weekenden.

Første hjemmekamp for vores 3.divisions damehold FH Team Djurs er nu godt overstået.

Vi spillede mod Mollerup, som kom med 5 piger i single handicap, så vi var ret sikre på, at vi nok skulle få kamp til stregen, men med peptalk fra Oli og Anni’s hjemmebagte boller samt masser af gå-på mod, var vi  klar til kamp.

3-singlen af undertegnede var dog lidt for hurtig overstået…..det var ikke lige min dag, jeg tabte 5-4, så jeg er extra glad for mine super gode holdkammerater.

Brigitte vandt 4-3 i hendes 1. single og Annette vandt 3-2 i 2. single, så efter de tre singler, var stillingen 4-2 til os, og dermed blev vores foursome extra vigtig.

Holdet var blevet lavet om i sidste øjeblik, og det var derfor første gang Jytte og Heidi skulle spille sammen……måske ikke den helt optimale forberedelse for dem, men de tog det heldigvis som en oplevelse, og gik til opgaven med godt mod og super fight……og efter laaaaang ventetid, kom de ind med en fantastisk 4-3 sejr, og vi vandt dermed matchen med 7-2. Et SUPER godt resultat, som vi alle er rigtig stolte over.

Med venlig hilsen
Marianne Mogensen

Se stillingen her