Møde i turneringsudvalget 24. okt. 2019
Delt.: Annie Pihl, Per Villadsen, Frans M. Pedersen

Juleturneringen i år er fastlagt til lørdag d. 7. dec.
Vi håber på festlige nisseklædte spillere, hvor vi spiller 18 huller og slutter med en let julefrokost og ris a’la mande. Så håber vi på en grøn bane, der kan spilles og på mange tilmeldte.

Priserne for fremtidige turneringer stiger med 30 kr., da der ikke kun i år men også sidste har været prisstigninger på vores leverede mad og priserne i klubben er ikke steget tilsvarende.

Vi kan konstatere, der endnu ikke er mange skrevet på til regionsgolf 2020. Der er åbnet for tilmeldinger i golfbox. Vi kan ikke garantere at alle tilmeldte kommer på hold, men det er rart at have en reservepulje. Man kan på RegionsGolf Danmark allerede nu se, om 2019 holdene er rykket op eller ned.

Datoerne for klubbens turneringer i 2020 er fastlagt som følger:
5. april: Åbningsturnering
17. maj: Forårsturnering
21. juni: Parturnering
Uge 34: Norddjurs Festuge
22. aug.: Åben festuge-turnering
5+6.sept.: Klubmesterskab
4. okt. : Afslutningsturnering

Hulspilsmesterskabet går tilbage til tidligere tiders model, hvor der tilmeldes til hulspil via golfbox og der afvikles indledende kampe sæsonen igennem og finalekampen spilles enten weekenden inden eller i ugen op til klubmesterskabet, så vinderen kan kåres sammen med alle andre i klubmesterskabet. Der bliver dog indført den ændring, at max. Hcp = 19,8 for herrer og 21,7 for damer. Ellers bliver kampene svære at afholde inden for tidsfristen. Når kampene er opsat, bliver det med tidsfrist for hver kamp, som i fald de ikke spilles inden, vil vinderen af kampen blive foretaget ved lodtrækning.

For selve klubmesterskabet fastholder vi modellen fra i år. Hvor det også var muligt at spille med stableford med tildelte slag – dog med den forskel, at man skal inden vælge det ene eller det andet. Pr. automatik ryger man ind i alm. slagspil fra scratch – her skal man så tilvælge den mulige hcp.gruppe i stableford i stedet og fjerne krydset i slagspil. (hjælp gives selvfølgelig)

Vi vil gøre en indsats for at få flere med af vores nye spillere. Bla. kan man ved tilmelding gå ind i ”Bemærkningsfeltet ” og skrive (hvis man er ny-tilkommen) hvis man gerne vil spille med en bestemt, man kender i forvejen, sådan for at blive introduceret.

Datoerne for DGU-kampene er fastlagt af DGU.

2 & 3 maj.  +   13 & 14 juni  + 15 & 16 aug. Samt oprykningsspil 12 & 13 sept.

Hvor mange hold klubben spiller med i 2020 vides endnu ikke. Vi har ikke i 2020 fået tildelt andre DGU turneringer.
Alle ovenstående datoer vil blive lagt ind i golfbox.

Ref. Annie Pihl