• Post category:Junior / Nyheder
  • Post published:16. september 2015

Vores U22B hold deltog og vandt i weekenden jyskfynsk mesterskab for U22B hold i Blokhus golfklub.
Det skete efter en meget nervepirrende semifinale mod Lemvig, der endte 3-3.
Sejren kom dog i hus da Rasmus Christensen i 1. singlen havde sejret 3/1, mens 2. singlen med Rasmus Juhl desværre tabte 2/1.
3. singlen med Sofus Kjemsø Jensen var lige efter 17 hul, og måtte derfor den meget nervepirrende tur ned af 18. hul. Heldigvis lykkedes det at holde nerverne i ro og dele hullet, og dermed sikre os sejren på en samlet hulscore der var 1 hul bedre og dermed en plads i eftermiddagens landsdelsfinale mod Breinholdtgaard.

Finalen blev næsten ligeså spændende.
1. singlen med Rasmus Christensen måtte se sig slået med 3/2, mens Sofus Jensen i 3. singlen hurtigt gjorde sig færdig med en 6/5 sejr. Dermed var 2. singlen med Christian Post eneste mand på banen. Han kom en up på 16. hul og kunne afgøre det på hul 17, men på green opstod der uenighed om han havde markeret bolden forkert og en dommer blev tilkaldt. Efter næste 15 min. ventetid kom afgørelsen, der heldigvis gik vores vej, og matchen blev vundet 2/1 – dermed udgik så endnu en nervepirrende tur ned af 18 hul og vi kunne i stedet fejre sejren.

Landsdelsfinalen mod landsdelsvinderne fra Sjælland og resten af øerne spilles i Randers Golfklub den 4. oktober. Holdet består af Rasmus Christensen, Rasmus Juhl, Sofus Kjemsø Jensen og Christian Post.

Se flere billeder på Norddjurs Juniorgolf siden:
https://www.facebook.com/groups/327883530419/

jysk fyske mestre U22B 2015