Et medlemskab tegnes for 1/2 år ad gangen.
I henhold til § 5 i vedtægten skal udmeldelse af klubben, overgang til passivt medlemskab og andet skifte af medlemsstatus ske skriftligt til Sekretariatet med én måneds varsel til en 1. januar eller en 1. juli.
Det vil sige, at alle meddelelser angående ønsker om statusændring skal være klubben i hænde senest den 31. maj eller 30. november. Flexmedlemskab og Long distance tegnes dog for 1 år ad gangen med helårlig kontingentopkrævning i januar måned.
Ved udmeldelse og ved overgang til passivt medlemskab skal DGU-kort indleveres til Sekretariatet.
I forbindelse med kategoriskifte skal medlemmets eventuelle økonomiske mellemværende med klubben afvikles.
Passive medlemmer kan til enhver tid, uden varsel overgå til aktivt medlemskab, mod betaling af den halvårlig kontingentdifference.