• Post category:Nyheder
  • Post published:28. august 2022

Efter 6 dage med vindstille og solskin måtte vi erkende, at vejrguderne ikke mere var med os søndag. Vi mødte ind søndag morgen i øsende regnvejr, som fortsatte mere eller mindre til middagstid.

En del spillere valgte at aflyse deres teetime hjemmefra, mens andre valgte at komme til golfklubben for at se tiden an – regnen måtte dog høre op – så på trods af regnen, var der godt fyldt op på parkeringspladsen.

Medlemmer og gæster ventede i klubhuset, hvor vi serverede gratis kaffe, nogle lånte spillekort til at fordrive tiden med, mens andre så Victor Axelsen vinde sit andet verdensmesterskab i badminton på telefon/tablet.
De, der havde bestilt mad, valgte at spise inden en evt. runde og stemningen og humøret i klubhuset var højt. Mange blev belønnet for tålmodigheden, da vejret klarede op over middag.

Vi siger tak til alle, der har besøgt os i uge 34 – gæster og medlemmer – og vi glæder os til at se jer igen i uge 34 til næste år, men hellere før.
Også en stor tak til alle frivillige, der har hjulpet gennem hele ugen – uden jer, ingen uge 34 og til slut tusind tak til vore sponsorer:

  • Djurslands Bank for kaffe og chokolade på hul 4
  • Sparekassen Djursland for Vin på hul 15
  • Carlsberg for øl på hul 15
  • Bach’eriet i Allingåbro for rundstykker
  • SuperBrugsen i Assentoft for vinpræmie
  • BackTee for rabat på outlet indkøb
  • Abacus for små præmier og rabat på præmier til lørdagens turnering

De bedste hilsener fra os alle i Norddjurs golfklub.