Norddjurs Golfklub – gældende pr. 22. september 2023

Turneringerne afvikles efter The Royal and Ancient Golf Club of Sct. Andrews´ golfregler.

DGU anbefaler at turneringsledelsen ikke er aktivt med i den turnering, hvor de er turneringsledelse. Men Turneringsudvalget har bestemt, at klubturneringer i Norddjurs Golfklub som hovedregel er sociale turneringer, hvor formålet er hygge i forbindelse med konkurrence, så hvis turneringsledelsen har ønsker om at deltage er dette acceptabelt. Dog vil turneringsledelsen i enkelte tvistspørgsmål kunne erklæres inhabil og afgørelse må hentes fra klubbens officielle dommer.

Turneringsdeltagelse

  • Turneringsudvalget fastsætter et maksimalt deltagerantal. Såfremt der ikke har meldt sig mindst 30 spillere til en turnering, aflyses turneringen.
  • Turneringsudvalget fastsætter turneringsbetingelserne for den enkelte turnering eller henviser til klubbens generelle turneringsbetingelser
  • Turneringerne er åbne for klubbens medlemmer, der har betalt kontingent og turneringsfee.
  • Vigtigt vedr. turneringer opsat og afholdt af klubbens turneringsudvalg:
    Lokalregel jf. 8-E5, der omhandler ekstra lempelsesmulighed, hvis en bold er out of bounds eller er mistet, er IKKE gældende under disse turneringer. (så tag altid en provisorisk bold med ved mulige tvivlstilfælde).
  • Lokalregel 8-E5 er ikke gældende til Regionsgolfkampe.
  • For kampe i DGU regi: se DGU’s regler for samme.

Turneringsopslag

  • Turneringsopslag opsættes i Golfbox senest 3 uger før en turnering.
  • Startlisten opsættes og offentliggøres på Golfbox 2 dage før turneringens afvikling.

Betaling

  • For at deltage skal du have betalt turneringsfee inden tilmeldingsfristens udløb. Dette gælder også, selv om du er på venteliste.
  • Kommer du ikke med i turneringen, kan du få pengene retur på kontoret.
  • Turneringsfee betales over netbank, eller via GOMORE-box, eller via mobilpay. Tilbagebetaling sker ved at sende kontonr. til sekretariatet, således at pengene kan returneres fra klubben via bankorverførsel.
  • Man sletter sig naturligvis i Golfbox, hvis man bliver forhindret i at deltage i turneringen.

Afbud, udeblivelse og no return. (meddeles turneringslederen)

  • Ved afbud, efter at tilmeldingsfristen er sluttet, betales turneringsfee.
  • Ved afbud uden rimelig begrundelse efter startlistens opsætning pådrager spilleren sig 1 turneringsdags karantæne i indeværende kalenderår.
  • Ved udeblivelse pådrager spilleren sig 1 turneringsdages karantæne i indeværende kalenderår.
  • ”No Return” uden fyldestgørende grund anses som særdeles usportslig optræden og medfører 1 turneringsdages karantæne i indeværende kalenderår.
  • Ved gentagne udeblivelser fratages retten til turneringsdeltagelse i alle klubturneringer resten af indeværende år.
  • Efter opsætning af startliste refunderes betaling af mad ikke.

Scorekort, start og turnering.

  • Ved turneringer med ”Gunstart” skal øvrige spillere ophøre med spil og forlade banen, senest 15 min. før turneringsstart.
  • Der henstilles til, at scorekort afhentes allersenest 15 min. før starttidspunkt.
  • Der henstilles til, at spillerne står klar på teested mindst 5 min. før starttidspunktet.
  • Ved ankomst inden for 5 min. efter starttidspunkt tildeles 2 strafslag på første hul.
  • Ved ankomst mere end 5 min. efter startlistens starttidspunkt diskvalificeres spilleren.
  • Der henstilles til at banen spilles på max. 4½ time for en 4-bold.
  • Bolde, der returnerer senere end 5 timer efter start risikerer diskvalifikation

Golfbiler/persontransport

  • Det er ikke tilladt i klubbens turneringer at benytte persontransportmiddel/golfbiler
  • Undtaget fra dette er de af klubbens medlemmer, der har indhentet speciel tilladelse fra klubbens bestyrelse, begrundet med helbredsmæssige årsager. Tilladelsen gælder kun for indehaveren af tilladelsen. Til klubmesterskabet er buggy ikke tilladt under nogen omstændigheder.

Caddie

  • Det er ikke tilladt at benytte caddies i klubbens turneringer. Undtagelse herfra skal fremgå af specielle turneringsbetingelser under de pågældende turneringer.

Afbrydelse af en turnering (fortrinsvis tordenvejr)

  • I tilfælde af tordenvejr vil en turnering blive afbrudt af turneringsledelsen ved hjælp af tågehorn (3 lange eventuelt gentaget)
  • Spillet skal da straks afbrydes og der skal søges nærmeste ly.
  • Hvis turneringsledelsen skønner at spillet kan genoptages forvarsles dette med 3 korte og turneringen vil da blive genoptaget 5 min. derefter, så alle har mulighed for at returnere til deres tidligere pladser.
  • Afbrydes turneringen helt, vil scores blive annulleret, hvis der er spillet mindre end 50% af hullerne.

Turneringens afvikling: (se i øvrigt: minimering af langsomt spil)
For at minimere runden i tid henstilles til af golfetiketten vedr. langsomt spil overholdes.

  • Gå direkte efter egen bold, følg ikke snakkende med de andre spillere til deres bolde.
  • Se også efter de andres bolde, så du ved hvor den lander (hvor der skal ledes)
  • Vink igennem med det samme, når I skal ud at lede efter en bold
  • Vide, hvornår det er din tur til at slå – og vær parat.
  • Vælg slag og kølle, mens de andre slår.
  • Nøjes med et enkelt prøvesving.
  • Læs green fra kun én vinkel, og mens de andre putter.
  • Put korte puts ud med det samme i slagspil/stableford for at undgå den megen tidsrøvende markering.
  • Markér og løft kun bolden, når det er nødvendigt for de andres spil.
  • Forlad green straks, diskutér scoren undervejs til næste teested og udfyld scorekortet ved teestedet, mens de andre slår.
  • Afbryd selv den mest interessante diskussion, når du er fremme ved din bold.
  • Vink altid holdet bagved igennem, når det er op mod et tomt hul foran, og gruppen bagved står og venter på at kunne slå.

Afgørelse alm. samt ved lige scores i turneringen
De påførte slag på scorekortet er efter aflevering af dette gældende uanset de evt. skrevne point

  • Slagspil/Stableford.
    Ved at kåre spilleren med det laveste handicap som vinder. Giver dette ikke en vinder, derefter scores på banens sidste 9-6-3 osv. ved løbende start og ved gunstart banens sidste lige 9-6-3 og sluttelig afgøres turneringen ved lodtrækning.
  • Hulspil:
    Ved Sudden Death, Play Off fra hul 1

Præmier

  • Der er normalt præmieoverrækkelse efter Turneringens afslutning. Hvis en spiller ikke er til stede ved præmieoverrækkelsen, fortabes retten til præmien, medmindre fraværet er nødvendiggjort af ganske særlige omstændigheder og aftalt med turneringslederen. Præmien tildeles næste spiller i rækken.
  • Ikke udleverede præmier overgår til klubben

Fotos

  • I forbindelse med klubbens arrangementer kan der være fotografer til stede.
  • Alt fotomateriale optaget af klubbens fotografer* under disse arrangementer, kan derfor benyttes af klubben, i enhver golfrelateret sammenhæng, herunder markedsføringsøjemed.
    Deltagere bekræfter ved deres tilmelding at være indforstået hermed og for personer under 18 samtykker forældrene ved tilmelding af deres barn.
  • Klubben bestræber sig på ikke umiddelbart at koble navn og billeder ved gruppebilleder. Ved et-persons-foto (eks. hole-in-one) må spilleren takke nej til foto, hvis det ikke må offentliggøres.

* eller af fotografer, der overdrager brugsrettigheder af fotomateriale til klubben.

Turneringsudvalget september 2023