Velkommen til

Onsdagsherrerne 2020

 

Onsdagsherrerne er et tilbud til alle mandlige golfspillere med max hcp. 45.

 

Nytårsappel

Vi starter sæsonen med nytårsappel lørdag den 21.3.2020 klokken 8.30 med en runde golf efterfulgt af suppe og information om årets aktiviteter.

 

Onsdage

Hver onsdag lukkes banen til onsdagsherrerne fra klokken 15.00-17.00. Mød op og betal 20,- kr., så spiller du med om præmier. Du har hermed også betalt for en pølse med brød, som kan nydes med medspillerne efter spillet. Der spilles i en A og B række. Dette gælder for alle matcher samt for de 2 årsmatcher.

Række A=handicap 0 til 16,5. Række B= 16,6 til 45

 

Månedsmatcherne

Præmierne uddeles til månedsmatcherne, som spilles den første onsdag i hver måned, første gang den 6. maj klokken 17.00. Til månedsmatcherne kræves tilmelding via Golfbox. Efter hver månedsmatch er der fællesspisning, som betales med 100,- kr. på dagen for månedsmatchen. Den sidste månedsmatch spilles den 2. september. (Denne dag starter vi klokken 16.30 pga. mørke). Som noget nyt spiller vi andre spilformer 2 gange i løbet af sæsonen. Mere om det undervejs.

 

Årsturnering

Sideløbende kører vi en årsturnering. Det koster 200,- kr.  at deltage. Der er sidste tilmelding til årsturnering den 22.4.2020. Årsturneringen består af 3 sideløbende turneringer. Dels en turnering om bedste score på hvert hul kaldet ”De fantastiske 18”, dels en stablefordturnering, hvor man præmierer at spille op til sit handicap og endelig en hulspilsturnering.

 

Venskabskampe

I løbet af året spiller vi 3 venskabskampe.

27.5.2020. Hjemmekamp mod Randers Golfklub

17.6.2020. Udekamp mod RandersGrenaa Golfklub

12.8.2020. Hjemmekamp mod Randers Fjord Golfklub

 

Afslutningsmatch

Året sluttes af med onsdagsherrernes afslutningsmatch lørdag den 26.9.2020 kl. 8.45 med uddeling af præmier i de 3 årsturneringer.

 

Se mere på www.norddjursgolf.dk eller www.onsdagsherrer.dk

Kontakt Henrik Bach Nielsen på henrikbach@mail.dk,  hvis du har spørgsmål vedr. Onsdagsherrerne eller mobil: 3070 9599.

 

KOM OG VÆR MED

Onsdagsherrerudvalget