• Post category:Nyheder
  • Post published:28. august 2022

Lørdag d. 27/8 var mange steder i Danmark ramt af voldsomme skybrud – men ikke i Norddjurs Golfklub, hvor årets Uge 34 Greensome-turnering løb af stablen i pragtfuldt sommervejr – let overskyet blandet med solskin.

Efter runden nød spillerne lidt vådt til ganen, komponeret med dejlig musik af Peter Mackie, som også spillede under og efter spisningen. Der var dækket op med Gris på Gaflen, serveret af slagter Drachmann.

Dagen sluttede med præmieoverrækkelse – med præmier fra Abacus, Backtee, Klubben, Superbrugsen Assentoft

Klubbens Uge 34 fortsætter søndag med billig greenfee og løjer og boder på banen, inden det hele pakkes sammen, til vi mødes igen til Uge 34 – 2023.