Efter 6 dage med vindstille og solskin måtte vi erkende, at vejrguderne ikke mere var med os søndag. Vi mødte ind søndag morgen i øsende regnvejr, som fortsatte mere eller mindre til middagstid.
En del spillere valgte at aflyse deres teetime hjemmefra, mens andre valgte at komme til golfklubben for at se tiden an – regnen måtte dog høre op – så på trods af regnen, var der godt fyldt op på parkeringspladsen.
Medlemmer og gæster ventede i klubhuset, hvor vi serverede gratis kaffe, nogle lånte spillekort til at fordrive tiden med, mens andre så Victor Axelsen vinde sit andet verdensmesterskab i badminton på telefon/tablet.
De, der havde bestilt mad, valgte at spise inden en evt. runde og stemningen og humøret i klubhuset var højt. Mange blev belønnet for tålmodigheden, da vejret klarede op over middag.
Vi siger tak til alle, der har besøgt os i uge 34 – gæster og medlemmer – og vi glæder os til at se jer igen i uge 34 til næste år, men hellere før.
Også en stor tak til alle frivillige, der har hjulpet gennem hele ugen – uden jer, ingen uge 34 og til slut tusind tak til vore sponsorer:
- Djurslands Bank for kaffe og chokolade på hul 4
- Sparekassen Djursland for Vin på hul 15
- Carlsberg for øl på hul 15
- Bach’eriet i Allingåbro for rundstykker
- SuperBrugsen i Assentoft for vinpræmie
- BackTee for rabat på outlet indkøb
- Abacus for små præmier og rabat på præmier til lørdagens turnering
De bedste hilsener fra os alle i Norddjurs golfklub.