E-mail fra Gunnar Pilgaard til bestyrelsen:
“Kære bestyrelse
Efter nogle meget svære dage med meget vanskelige overvejelser, er jeg kommet frem til, at jeg bliver nødt til at trække mig fra bestyrelsesarbejdet. Det er mig magtpåliggende at gøre opmærksom på, at dette intet har at gøre med Norddjurs Golfklub eller de mennesker der skulle samarbejdes med i forskellige sammenhænge. Jeg har følt mig godt behandlet og godt taget imod. Derfor er det også en meget ubehagelig beslutning at tage, da det bestemt ikke er rart at skulle skuffe en masse mennesker, der troede på, at jeg kunne gøre en indsats i bestyrelsen.
Dette handler udelukkende om personlige og familiemæssige omstændigheder, der vil kræve en øget opmærksomhed og nærvær fra min side. Det kan ikke forenes med det ansvar der ligger i bestyrelsesarbejdet.
Dette handler ikke så meget om tid, men mere om ressource. Derfor vil jeg naturligvis stadigvæk spille golf, og meget gerne som tidligere deltage i nogle af de praktiske opgaver, der jo også skal gøres.”
Mvh.
Gunnar Pilgaard
————————-
Vi har i bestyrelsen modtaget ovennævnte mail fra Gunnar Pilgaard. Jeg har på bestyrelsens vegne efterfølgende haft en god snak med Gunnar.
På baggrund af denne fortrolige snak, er det efter min bedste overbevisning den rigtige beslutning Gunnar har truffet.
For bestyrelsen betyder det, at Peter Mosdal indtræder i bestyrelsen med øjeblikkelig virkning, således at bestyrelsen igen er fuldtallig. Vi vil snarest gennemføre en omfordeling af rollerne i de enkelte udvalg, så vi er klar til den kommende sæsons udfordringer.
Mvh
Ole Jensen