Mentorordningen er et initiativ i Norddjurs Golfklub, der i samarbejde med begynderudvalget har til formål at koble nye spillere sammen med klubbens etablerede medlemmer.

Som mentor er du den personlige relation til en ny golfspiller/nyt medlem af klubben og giver råd og vejledning til at komme godt i gang med golfsporten, med et bredt kendskab til klubben.

Det enkelte mentorforløb kan vare 2 uger og længere alt efter behovet hos den enkelte,  du har mulighed for at have ”ansvaret” for mellem 1-3 personer i løbet af sæsonen.

Dine opgaver vil være, at de nye:

  • har jævnlig kontakt med dig, via sms, mail eller telefon
  • føler sig godt tilpas i klubben, får glæde af sit golfspil og bliver en god repræsentant for klubben og golfsporten
  • på intet tidspunkt føler sig alene og overset
  • bliver tilbudt at spille med dig, evt. på par-3 banen
  • får hjælp til at finde en spillemakker
  • får svar på deres spørgsmål der kommer i forløbet, herunder kontakt til sekretariatet, brug af Golfbox, tilmelding til turneringer, scorekort m.m.
  • får hjælp med kontakt til de andre Klubber i Klubben
  • bliver integreret i klubbens sociale liv

Hvad vi ikke forventer af vores mentorer: 

  • at lære de nye noget om svingteknik og give individuel golfinstruktion – det lader vi vores træner om at gøre. Det er selvfølgelig ikke forbudt at hjælpe lidt til, hvis du ser nogle åbenlyse fejl, men det er ikke din primære opgave.


For tilmelding eller spørgsmål til mentorordningen:
Kontakt Ivan Jensen, Tlf. 40417073, tjek@oncable.dk  – eller kontoret.

 
Med venlig hilsen

Begynderudvalget