Drama på hul 16

Golf er ind imellem fyldt med både drama og spænding.
Det oplevede vores medlem Mikkel John Kjær Hansen forleden, på hul 16.
Hans lange 2. slag udført med et 6-jern af uoplyst mærke, landede præcist oven i knolden på en uheldig måge, der sad få meter fra green-kanten. Mågen døde på stedet og det er måske godt det samme, da den ellers ville have pådraget sig en hjerneskade.
Havde det været en hættemåge, kunne den måske have klaret sig.

Vi er sikre på at mågen ikke nåede at opfattet et pip af hvad der skete, men det forlyder i øvrigt, at Mikkel trods alt oven på den chokerende oplevelse, formåede at redde sin par på det ellers så svære hul. Hans ”Birdie” talte ikke med på scorekortet.

P.S
Redaktion er ikke i besiddelse af oplysninger om der blev råbt FORE, men kan oplyse at de pårørende måger i området er informeret om hændelsen.