Elitesæsonen 2023
I år havde klubben et hold i kvalifikationsrække pulje 11.
Rækken bestod ud over Norddjurs, af hold fra Randers Fjord, Grenå og Ebeltoft.
Holdet fra Norddjurs lagde stærkt ud og vandt i første runde begge kampe med 10-2 over Ebeltoft hjemme og 9-3 over Randers Fjord ude.
I anden rundet blev det til yderligere to vigtige sejre først 7-5 hjemme over ligeledes ubesejrede Grenå og dernæst ude 7½-4½ i Ebeltoft. En sejr, der først kom i hus med et langt holet put i den afgørende foursomes.
I femte runde blev Randers Fjord sendt hjem med 12-0 og da Grenå samtidig tabte i Ebeltoft var 1 pladsen i puljen sikret inden sidste spillerunde. Kampens manglende vigtighed spillede nok ind og holdet løb ind i et afsluttende nederlag på 7-5 i Grenå, men holdet var med første pladsen i puljen sikret en plads i oprykningsspillet i Vejle Golfklub 17 sep. hvor muligheden for at vende tilbage til 5 division efter et år i kvalifikationsrække skulle forfølges.
Holdet i Vejle bestod af singlerne Jesper L Larsen, Magnus Larsen, Henning Schødt og foursomes Peter Mosdal Jensen & Lars S Christensen samt Henrik Rosengreen & Carsten Sommergreen, samt holdleder Arne Mikkelsen.
Det blev en udfordrende runde for alle hold, og da regnskabet efter sidste bold skulle gøres op viste resultatet at holdet samlet havde brugt seks slag for mange til at rykke op. Det var selvfølgelig skuffende, men der blev høstet vigtige erfaringer i oprykningsspil, som vi håber at få brug for i oprykningsspillet allerede næste sæson.
Ud over de nævnte har holdet bestået af Nicolaj Dalsgård, Peter Munk, Stefan B Runarsson samt indledningsvist af Kim Riishøj og Gert Nesdam.