TAK til Bodin.
På konstitueringsmødet i Seniorklubbens bestyrelse den 24.1.24 meddelte Bodin, at han har fået store helbredsmæssige udfordringer, der blandt andet indeholder et længerevarende genoptræningsforløb.
Dette betyder, at Bodin fremadrettet ikke har set sig i stand til at varetage formandshvervet i bestyrelsen
Det er vi i bestyrelsen meget kede af. STOR TAK til dig Bodin for din indsats i den tid du har siddet på posten.
Samtidig kan vi med glæde oplyse, at Bodin fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem, hvor han fortsat kan bidrage med sin viden og erfaringer.
Vi vil samtidig byde velkommen til vores nye formand Vagn Liltorp.
Venlig hilsen
Seniorklubben – Bestyrelsen