Som mange medlemmer allerede har konstateret, er banen fra fredag, den 4. december opsat som vinterbane.

Den store hulkop på hul 3 forhindrer imidlertid, at der kan spilles tællende runder på en bane, hvor hulstørrelserne ikke overholder golfreglerne.

Da vi er tæt på det nye handicapsystem, som træder i kraft pr. 1/1 2021, vil vi gerne undgå at skulle suspendere handicapreguleringen. Vi har derfor mulighed for at benytte os af af én af det nye systems mange muligheder. Vi kan tage hul 3 ud af spil ( i hvert fald handicapmæssigt).

Det gøres ved at spilleren noterer en “Netto par” på hullet. En “Netto par” på hul 3 er lig med hullets par = 5 + det antal slag, spilleren har på hullet. Har spilleren 2 slag på hul 3 er “Netto par” således 7 o.s.v. Det vil sige, at man med en “Netto par” får noteret 2 stableford points.

Man kan notere en “Netto par” uden at spille hullet, og man skal notere en “Netto par” uanset, hvor få eller hvor mange slag man opnår ved at spille hullet.

For de runder, der er indberettet siden i fredags, er vi nødsaget til at korrigere  scoren på hul 3, så den er i overensstemmelse med reglerne.

Regel- og Handicapudvalget
10. dec. 2021