• Post category:Bestyrelsen
  • Post published:19. september 2023

Kære medlemmer

Golfklubben er momsregistreret med delvis fradragsret, fordi nogle af vores ydelser er momsfrie, f.eks. kontingentet.
Hvert år afsættes på Finansloven et beløb til momskompensation til denne type virksomheder – typisk foreninger – som vi kan søge om at få andel i.

Det kræver imidlertid, at mindst 101 medlemmer indbetaler kr. 200,- som donation/gave til klubben senest den 31.12.2023.

Med din hjælp vil klubben således kunne søge om momskompensation også for kalenderåret 2023.
For kalenderåret 2020 modtog klubben kr. 125.007,-
For kalenderåret 2021 modtog klubben kr. 114.129, –

Vi har endnu ikke modtaget momskompensation for 2022, den udbetales senest 31.12.2023. Vi er derfor i spændt forventning om, hvor stort beløbet er. Størrelsen afhænger af det beløb, der er bevilget på Finansloven til dette formål ift. antal ansøgere.

Bestyrelsen har besluttet, at medlemmernes donation samt den efterfølgende momskompensation igen i år primært skal bruges på forbedringer / vedligeholdelse af banen i henhold til baneplanen.

Alle gaver er fradragsberettigede, så reelt koster en gave på kr. 200,- kun ca. kr. 130,- for dig, når gavebeløbet indberettes til SKAT.
Din donation kan gives via:
• Reg.nr. 9388 konto 0001153846. Oplys venligst dit fulde cpr. og tekst ”gave” som reference.
• Mobile pay på 246958. Oplys venligst fulde cpr-nr. og tekst ”gave” som reference.

Vi sørger for indberetningen til SKAT, så du får fradrag for din donation. Derfor har vi brug for dit fulde navn og cpr-nr.

Vi har opsat et plexi-glas rør i klubben, så alle kan følge, hvor langt vi er nået med indsamlingen. For hver indbetaling fra et medlem bliver der lagt en bold i røret. Røret skal være næsten fyldt op, før vi har nået målet.

Vi håber på din støtte også.

På forhånd tak og venlig hilsen
Bestyrelsen