På generalforsamlingen blev Lone Nielsen udråbt som Årets medlem.
Til forsamlingen fortalte Annie Pihl om det store arbejde Lone gør for klubben og gav hende disse ord med på vejen:
“Lone F. Nielsen er en person, som har været i klubben næsten altid – men nærmere betegnet fra 1994.
Hun er (sådan næsten) selv holdt op med at spille golf. I hvert fald er det sjældent, at man ser hende på banen. Dog har hun lovet, at hun vil forsøge at få spillet lidt mere i den kommende tid.
Det ligger Lone meget stærkt på sinde, at deltage i klublivet og især for og hos begynderne, hvor så hvor hun trofast møder frem i sit arbejde for at indlemme og fastholde et vigtigt fundament for klubben, nemlig udvidelse af medlemsskaren. Lone, vi skatter din indsats og jeg ved at begynderne gør det samme. Tillykke med titlen som Årets medlem 2020”