I juni måned indførte DGU en midlertidig fortolkning af reglen om spil med lejeforbedring. 

På grund af tørken kunne det i visse situationer være svært eller umuligt at skelne grænsen mellem fairway og semirough.
Hvis man ikke var i stand til at bedømme om bolden lå “i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere” eller i semirough,
tillod fortolkningen i disse tilfælde at behandle semirough som fairway.

DGU ophæver nu (fra i dag, den 4/9 2023) denne tilladelse, da de seneste måneders regnmængder har afhjulpet tørken, og det dermed er forventeligt, at golfbanerne nu igen kan klippes, således at fairway kan skelnes fra semirough.

Med samme begrundelse, og pr. samme dato, ophæver vi vores midlertidige lokalregel angående “Spil på tørkeramt bane”.
Vi kan også konstatere, at det har været en vanskelig regel at forstå, og som i mange situationer er blevet tolket vidt forskelligt af spillerne.
Det duer jo ikke. Vi skulle gerne spille efter de samme regler. Derfor stopper vi nu.


Ole Junker

Regel- og handicapudvalget