• Post category:Elite
  • Post published:18. juni 2017

Opdateret søndag den 18. juni

Træerne voksede ikke ind i himlen.
Efter 2 vundne kampe i den første turnerings-weekend måtte vi desværre indkassere 2 nederlag i denne weekend.
Vi havde ellers fået Brigitte og Annette tilbage fra EM i Østrig, så vi var alle klar til kamp. Anni vores fantastiske holdleder, stod som sædvanlig klar med kaffe og hjemmebagte boller, og trods lidt startvanskeligheder kom alle godt afsted. Marianne i 3.singlen kom hjem med en 5-4 sejr. Vores foursome var oppe mod et godt spillende par fra Brønderslev, så der var ikke rigtig noget at gøre i dag. Annette i 2.singlen var vist lidt brugt efter en lang køretur fra Østrig, så hun måtte også se sig besejret, og Brigitte kæmpede bravt alle 18 huller, men måtte til sidst dele, efter en velspillet match af begge spillere. Så desværre et nederlag på 6-3.
Vi sluttede forårs sæsonen af på terrassen med Arnes velgrillede pølser, og er enige om, at vi kommer stærkt tilbage til vores sidste 2 kampe til August hjemme mod Tange og ude mod Hjørring.
Go” sommer til alle?

 

Lørdag den 17.06.2017

Så løb vi desværre ind i vores første nederlag.
Alle gjorde deres bedste, men vi måtte alligevel se os besejret på sidste hul, så det kunne ikke ha’ været mere spændende.
Vi havde 2 debutanter med på holdet i dag, og de gjorde begge en go’ figur. Ellen-Margrethe tog som den eneste, en mega flot 2-1 sejr hjem, og da både Marianne i 1.singlen og Majbrit i 3.singlen desværre ikke kunne følge i hendes fodspor, var det nu op til vores foursome, at forsøge at tage sejren hjem. Det så faktisk også længe ud til, at det ville lykkedes for os, men Tange-pigerne spillede sig desværre op på de sidste huller med fantastiske bunkerslag på både hul 17 og hul 18, og afgjorde derfor matchen til deres fordel. Surt, men alle ydede en super indsats, og vi er klar til endnu en vigtig match mod Brønderslev i morgen.

Marianne Mogensen

Stillingen kan ses her