Sæt kryds i kalenderen ved lørdag den 23. april 2022!
Lørdag den 23. april 2022 er nemlig dagen, hvor Pink Cup-udvalget igen inviterer alle spillere i Norddjurs Golfklub til at spille en god runde golf og samtidig være med til at støtte kampen mod brystkræft.
I år fejrer Pink Cup-turneringerne 20-års jubilæum, idet de første ”STØT BRYSTERNE” turneringer blev afholdt i 2003. Siden dengang har de danske golfklubber samlet mere end 46 millioner kroner ind, som Kræftens Bekæmpelse har brugt på forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Årligt rammes knap 5.000 kvinder og ca. 40 mænd af brystkræft. Der er derfor fortsat brug for at ”støtte brysterne”.
Nærmere information om tilmelding m.v. følger inden længe.
Pink Cup-udvalget
Ellen Andersen – Lisbeth Enevoldsen – Marianne Mogensen – Vibeke Søndergaard – Wilma Thorup