• Post category:Baneservice
  • Post published:28. oktober 2018

Referent: Ole Bøttern.
Referatet skrevet af: Niels Huus.

Der var mødt 8 banekontrollanter – 2 var fraværende grundet sygdom.

 

  1. Dækkenet til banekontrol bilen.
    Der var bred enighed/tilfredshed med nævnte tiltag.
  2. Episoder under banekontrolkørsel det sidste halvår.
    Der har været et par episoder med en af vores egne medlemmer. Vi blev enige om, at personen næste gang der evt. opstår problemer, vil blive indberettet til Bestyrelsen. Samarbejdet med Eliten er vi absolut tilfredse med.
  3. Restancer/kontingent.
    Vi synes det er ret uheldigt , at de sidste først betaler ca.3. mdr. efter sidste betalingsfrist.
  4. Salg af varer.
    Skal det fortsætte uændret eller reduceres eller total stop
    Vi blev enige om at fortsætte – dog ny tid for salg – fra 1/4 – 1/9.
  5. Gæster – drivingrange – bolde 20.- kr.
    Vi tjekker jævnligt – nogle har dokumentation for betalt gebyr – dog er der selvfølgelig også nogle gratister.
  6. Weekendvagternes arbejdstid fra 1/4 – 1/11.
    Vi synes, at der bør være hjælp fra 10.00 – 14.00 og ikke som nu fra kl. 11.00 – 14.00.
    Vi synes, at der gerne  måtte være hjælp fra weekendvagterne hele året og ikke blot fra 1/4 – 1/11.
  7. Køretidspunkter for banekontrollanter.
    Vi blev enige om, at det var op til hver enkelt banekontrollant, hvornår på dagen han vil køre banekontrol.
    Dette gælder selvfølgelig også, hvornår på ugen, han ønsker at køre – dog er det absolut en god ide at køre banekontrol ihvert fald lørdag og søndag – og husk vi kører ikke banekontrol, såfremt der er en af vores egne turneringer. Dog kører vi, såfremt vi bliver bedt om at køre til en turnering af bestyrelsen – dette gælder både egne og fremmedes turneringer.
  8. Vedligeholdelse af servicebilen.
    Nævnte er i de bedste hænder – nemlig Verner Helenius.
  9. Mere kritisk overfor egne medlemmer og greenfee gæster – her tænkes bl.a. på bagsiden af vort dokumentationskort.
    Vi synes, der skal opsættes en sandwich ved starthul 1 –  som fortæller vore egne medlemmer og greenfee gæster, hvordan man gebærder sig på vort golf baneanlæg.
  10. Set i relation til punkt 9, så ansøger Niels Huus bestyrelsen skriftligt om en bedre skiltning ved starthul 1 i form af opstillet sandwich (A-skilt)
  11. Absolut ingen kørsel mellem bunker og green.
    Såfremt vi ser det ske, skal der gives en advarsel.  Der skal  yderligere  ved gentagelse af samme person, gøres opmærksom på, at sker det igen, vil dette blive indberettet til bestyrelsen.
  12. År 2019 som banekontrollant – evt. stop. her tilkendegav alle 8, at de ville fortsætte som banekontrollant.
    Dog tages der selvfølgelig forbehold for sygdom m.m.
    P.t. Har jeg et medlem som gerne vil være banekontrollant og derfor er på ventelist i øjeblikket.
  13. Bordet rundt:
    Her var der intet nævneværdigt

 

MVH

Niels Huus