• Post category:Bestyrelsen
  • Post published:26. januar 2019

Norddjurs Golfklub søger en greenkeeper.

Det er et krav, at greenkeeperen kender golfverdenen, spiller golf eller er villig til at lære det hurtigst muligt.

Greenkeeper-arbejdet er sæsonbetonet i perioden 1.4. – 31.10, hvor der kan forekomme ekstra arbejde – også i weekenderne, som skal afspadseres udenfor sæsonen.

Stillingen er normeret til 8 – 10 måneder om året efter aftale.

Jobbeskrivelse
I dagligdagen er du chefgreenkeeperens sparringspartner.

Du får status som 1. mand og skal som sådan afløse chefgreenkeeperen i dennes fravær, hvorfor du selvstændigt skal kunne træffe beslutninger.

Vi forventer at du

  • er fagligt dygtig med uddannelse som greenkeeper eller tilsvarende uddannelse
  • er fortrolig med maskiner og materiel og vedligeholdelse heraf
  • har de nødvendige sprøjtecertifikater
  • kan håndtere IT på brugerniveau
  • har ambitioner for baneudvikling, –pleje og miljø
  • er god til samarbejde og at arbejde i teams
  • har forståelse og interesse for golfspillets krav til golfbanen
  • viser engagement, har gode sociale kompetencer, og forstår samspillet mellem medlemmer, gæster og greenkeepere
  • er motiveret, stabil og fleksibel
  • har kørekort
  • har en ren straffeattest

Vi tilbyder 

  • Gode arbejdsvilkår og frihed under ansvar
  • Samarbejde med positive og engagerede kolleger, bestyrelse og medlemmer
  • En moderne maskinpark
  • En velfungerende golfklub, der har eksisteret i 27 år og som er i positiv udvikling

Personalet består af

  • En greenkeeperstab på to greenkeepere, en elev og en banemedhjælper i hovedsæsonen
  • En golfmanager/-protræner som leder klubben og underviser medlemmerne i golf
  • En golfsekretær som varetager bogholderi, reception mv.
  • En rengøringsassistent
  • 2 – 3 weekendmedarbejdere

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på funktionærlignende vilkår. Løn efter aftale samt gratis medlemskab af klubben. Du refererer til chefgreenkeeperen.


Om Norddjurs Golfklub
Norddjurs Golfklub ligger midt på Djursland i smukke omgivelser – tæt ved Allingåbro og Auning. Vi råder over et 412 m2 stort moderne klubhus fra 2006 og en 27 år gammel park-/skovbane, der ligger midt på Djursland i smukke omgivelser – tæt ved Allingåbro og Auning.

Banen har 18 huller og er rimelig flad, men indeholder udfordringer med træer, vand, bunkers og svære greens. Derudover en 4 hullers par-3 bane.

Klubben har en sund økonomi, en velfungerende bestyrelse og ca. 750 medlemmer.

Er du tilflytter, hjælper vi gerne med at finde en bolig.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes på mail til klubformand Inge-Lis Mørch, ilm@norddjursgolf.dk senest den 10. februar 2019.

Yderligere oplysninger om stillingen mv. kan indhentes hos chefgreenkeeper Stig Helenius, tlf. 21 17 39 19 eller næstformand Peter Mosdal Jensen, tlf. 25 74 25 13.

 

Med venlig hilsen

Norddjurs Golfklub
Nordkystvejen 10
8961 Allingåbro

Tlf. 86 48 07 00