U16C holdet vandt landsfinalen over Københavns Golf Klubs forsvarende mestre
Søndag den 6 oktober spillede U16C holdet fra Norddjurs Golfklub landsfinale i Værløse Golfklub mod Københavns Golfklubs forsvarende mestre. De vandt kampen 4-2 efter en både tæt og spændende finale, hvor de 2 matcher først blev afgjort på allersidste hul og dermed vundet med mindst mulige margin.
Holdet kvalificerede sig til landsfinalen efter at være gået igennem den indledende pulje med lutter sejre, hvilket kvalificerede dem til landsdelsfinalerne for Jylland / Fyn i Skive Golfklub som blev afholdt den 15 september. Her vandt 4-2 i semifinalen over Lemvig Golfklub. I landsdelsfinalen spillede holdet mod Skærbæk Mølle (fra Ølgod) og matchen endte med 3-3, men da holdet havde bedre hulscores kvalificerede de sig altså til landsfinalerne som beskrevet ovenfor.
Holdet bestod af, (fra venstre) Magnus Larsen, Rasmus Juhl, Sofus Kjemsø Jensen og Joachim Jensen. Holdleder Peter Mosdal Jensen (er ikke med på billedet).
Jeg synes det er fuld fortjent at holdet nu kan kalde sig landsmestre. De er som sagt gået ubesejret gennem sæsonen – og vi er alle stolte over at bringe vandrepokalen fra Dansk Golf Union med hjem i golfklubben.
Peter Mosdal Jensen