• Post category:Seniorer
  • Post published:4. august 2014

Torsdag, den 7/8 2014, kl. 22:00 starter tilmeldingen til årets udebane venskabsturnering mod Hammel, som spilles mandag, den 25. august 2014.

Tilmeldelsesperioden bliver kort i år. Vi skal aflevere vores deltagerliste til Hammel den 18/8, og da dagene fra den 14/8 – 17/8 lægger beslag på mange medlemmers tid på grund af Europatour turneringen i Himmerland, ser vi os nødsaget til at lukke for tilmeldelser allerede onsdag, den 13/8, kl. 14:00.

Hammel har i de seneste år praktiseret at foretage samlet betaling for alle Hammel spillere, når de har besøgt os. Det har været en stor lettelse for os ved scorekortudleveringen på spilledagen.

Hammel beder nu os om at anvende samme praksis, når vi besøger dem.

Det betyder, at du i princippet skal betale turneringsfee ved tilmeldingen, som er bindende, når tilmeldelsesfristen overfor Hammel er udløbet, den 18/8 2014, kl. 12:00.

Betaling:

Kr. 150,00 i turneringsfee pr. Person for spisning og præmier.

Turneringsfee indbetales, snarest muligt efter tilmeldelse, ved bankoverførsel til Veteranernes konto:

Reg.nr.: 7261 konto nr.: 0001022020
Oplys tillige medlemsnummer og navn:  F.eks.: 1234/Hans Hansen

Hvis du i stedet for bankoverførsel ønsker at betale kontant, så kan der betales kontant til Anne Grethe Andersen. Kontant betaling kan finde sted umiddelbart efter onsdagsturneringen den 13/8 2014 – og kun denne dato.

—-

På spilledagen gælder følgende:

Scorekort kan afhentes fra kl. 07:45 – De skal være afhentet senest kl. 08:15.
Flaghejsning og briefing kl. 08:30
Gunstart kl. 08:45
Max. HCP 42 – Har man højere handicap, spiller man i turneringen med hcp. 42.

Det er i år aftalt klubberne imellem, at der er adgang for 50 spillere fra Norddjurs Golf.

Vel mødt på Hammels dejlige bane.

For Veteranudvalget

Ole Junker