I henhold EGA Handicap reglerne er der udført årsrevision af handicaps for 2015. Det er sidste gang, at årsrevisionen udføres efter de nuværende regler. Årsrevisionen for 2016 vil om et år blive udført efter et nyt regelsæt, som endnu ikke er implementeret i GolfBox. Det vil vi høre nærmere om senere.

Årsrevisionen 2015 omfatter alle medlemmer med status Fuldtid eller Fleks-medlem, som har registreret Norddjurs Golfklub som hjemmeklub, og som har et handicap op til og med hcp. 36.

Alle berørte medlemmer med en gyldig e-mail adresse har fået tilsendt e-mail om årsrevisionen. Alle har desuden også modtaget meddelelse herom i GolfBox. Meddelelsen findes under ”Klubbeskeder” på medlemmets: ”Min Forside”. I meddelelserne er der link til en grundig gennemgang af de beregninger, der er foretaget i forbindelse det enkelte medlems årsrevision.

518 medlemmer er inkluderet i Årsrevisionen for 2015. Heraf er 420 ikke reguleret, mens 98 er blevet reguleret op eller ned i handicap.

De, der ikke er blevet reguleret, fordeler sig således:

  1. 206 er ikke blevet reguleret. Revisionen har vist at medlemmernes handicap er retvisende.
  2. 14 har opnået handicap 36 i sæsonen. Der er derfor ikke en komplet sæson som grundlag for en revision.
  3. 20 har registreret 7 eller færre scores de sidste to sæsoner. Der er derfor ikke tilstrækkeligt grundlag til at foretage revision.
  4. 180 har registreret 3 eller færre scores i sæsonen og har fået ændret handicapstatus.

De regulerede handicaps fordeler sig således:

  1. 20 er blevet reguleret ned i handicap. Heraf er 15 reguleret 1,0 ned og 5 er reguleret 2,0 ned.
  2. 78 re blevet reguleret op i handicap. Heraf er 37 reguleret 1,0 op og 41 er reguleret 2,0 op.

Eventuelle spørgsmål til årsrevisionen og til beregningerne kan rettes til Regel- og handicapudvalget.

Regel- og handicapudvalget
Ole Junker
oj@norddjursgolf.dk