Efter vinteren trænger banen igen i år til en grundig oprydning.
Baneudvalget inviterer derfor til arbejdsdag lørdag den 11. marts fra klokken 9.00 til 13.30 og vi håber at rigtig mange af jer vil give en hånd med, så banen kan blive klar til sæsonen.
Der er b.la. brug for hjælp til følgende:
• Reparation af fairways
• Bortskaffelse af afklippede grene af udvalgte steder
• Fjerne løsrevne grene, kogler mv, som generer vores spil på banen.
• Golfbiler/buggies skal vaskes.
• Rengøring af sponsor-skilte og kæder på p-plads.
• Rengøring af øvrige skilte.
• Bolde på drivingrange og i krattet skal indsamles, vaskes og sorteres.
• Vi skal have et køkkenhold til at lave kaffe, varme suppe og tage opvasken.
Medbring selv arbejdshandsker, en rive og evt. kurve/spande til at bære grene og kogler væk i.
Vi mødes kl. 9.00 til en kop kaffe og briefing om dagens opgaver. Kl. 13.00 mødes vi igen i klubhuset til en portion suppe og en forfriskning.
Tilmeld dig på Golfbox eller på sedlen som hænger på opslagstavlen.
Med venlig hilsen
Baneudvalget