Kære medlem
Den 11. maj og den 6. juli 2021 blev der begge gange udsendt spørgeskema tiI 1/3 af klubbens medlemmer som led i en tilfredshedsundersøgelse.
I går er der udsendt spørgeskema til sidste 3. del af golfklubbens medlemmer.
Nærværende information er derfor kun interessant for de af jer, som modtog undersøgelsen i går, men da undersøgelsen er anonym, kan vi ikke målrette informationen til denne sidste 3. del af medlemmerne. Vi beklager derfor at måtte ulejlige jer, som tidligere har fået spørgeskemaet.
Hvis du har modtaget spørgeskemaet, opfordrer vi dig til at besvare det. Vi udlodder en præmie blandt besvarelserne.
Du kan læse mere om undersøgelsen og processen her:
I vores bestræbelse på løbende at udvikle golfklubben, har vi brug for din feedback til at sikre de bedste oplevelser og største mulig værdi af dit medlemskab.
Vi ønsker at blive bedre til at forstå de forhold og faktorer, som har betydning for vores medlemmers oplevelse af golfklubben. Denne viden giver os en unik mulighed for at udvikle en organisation, som hele tiden stræber mod, at skabe den bedst mulige oplevelse for dig som golfspiller.
Vi mener, at den gode oplevelse for medlemmer i golfklubben, skaber det bedste grundlag for klubbens forsatte udvikling og drift.
Vi har brug for netop din feedback, og vil bruge dine input til den fortsatte udvikling af golfklubben.
Vi udlodder et gavekort til shoppen på 500 kr blandt besvarelserne.
For at være med i lodtrækningen om gavekortet, skal du sende en mail til kontor@norddjursgolf.dk med overskriften “Medlemsundersøgelse besvaret”, da undersøgelsen er anonym.
Afsender på invitationen til medlemsundersøgelsen er “Players1st”. Se eventuelt efter i din spam/uønsket mappe, da vi har erfaret at e-mailen kan befinde sig der.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Norddjurs Golfklub