Mit navn er Ellen Toft, jeg har været medlem af klubben siden foråret 2018, og fik banetilladelse i 2018.
Jeg er fratrådt arbejdsmarkedet i maj 2019, og har siden, sammen med min mand Jan Toft brugt mange timer på golfbanen.
Jeg har i mit tidligere arbejdsliv arbejdet i Sparekassen Kronjylland, hvor jeg de sidste 17 år var afdelingsdirektør. Jeg har siddet i bestyrelsen i Sparekassen Kronjylland hvor jeg selvfølgelig har arbejdet med strategi, økonomi m.v. Har afsluttet bestyrelsesuddannelsen i 2011 ved finanssektorens uddannelses center.
Med denne baggrund vil jeg gerne stille op til bestyrelsen i Norddjurs Golf . Min viden omkring golfspil er selvfølgelig begrænset, p.g.a. mit korte ”golfliv” men jeg mener, jeg kan bidrage med andre kompetencer, som der er brug for i et bestyrelsesarbejde.
Ligeledes vil jeg gerne arbejde med bevarelse og udvikling af den gode klubånd, jeg selv har oplevet i Norddjurs Golf .
Fremme klubben økonomisk, samt tiltrække nye medlemmer unge som ældre. I en klub hvor der er plads til alle.
Med venlig hilsen
Ellen Toft, medlemsnummer 76-2063