Tirsdag den 20. juni 2023 oprandt dagen, hvor Tirsdagsdamerne havde inviteret de kvindelige medlemmer
af Klub 37 til at deltage i en 9-hullers turnering med start kl. 18.00 i strålende solskin.
Vi spillede holdturnering, hvor holdscoren blev beregnet forskelligt fra hul til hul. På et hul var det f.eks.
summen af de to bedste scores, på et andet summen af de to laveste ganget med 2, osv.
Med 26 deltagere blev der 8 hold med tre spillere og et hold med to spillere. Sidstnævnte fik tildelt en
”blind makker”- eller rettere to – da de point, som to på forhånd valgte spillere havde opnået på hhv. hul 1-
5 og hul 6-9, blev overført til toboldens holdscorekort.
Efter fælles spisning på terrassen blev der uddelt præmier til de to hold, der havde opnået flest point:
Førstepræmien blev vundet af Annette Leth Rasmussen, Elin Thomasen og Susanne Gotfredsen, som
opnåede en holdscore på 54 point. Vinderne fik hver to flasker vin.
Med 49 point blev andenpræmien vundet af Lene Mogensen, Heidi Klemmensen og Vera Bøstrup.
De tre 
spillere fik hver en flaske vin.

Sommerpause
Nu skal vi snart vende kalenderbladet til juli – den eneste måned i året, hvor der ikke spilles
Tirsdagsdameturneringer – men mangler du en at spille med, så husk, at du altid er velkommen til at
”hoppe” på en anden bold – uanset om de øvrige spillere er, nogen du kender, eller nogen, du endnu ikke
har mødt. Du kan også søge efter medspillere via Facebook-gruppen ”Spillemakker Norddjurs Golf”.

Efterårssæsonen
Når vi når frem til august, kommer Tirsdagsdamerne igen på banen – første gang den 1. august, hvor vi
spiller med løbende start hhv. formiddag (kl. 09.30) og eftermiddag
(kl. 16.00). Ønsker du at spille om formiddagen, så mød blot op i klubhuset senest kl. 09.15. Vi anbefaler, at
de, der foretrækker at spille om eftermiddagen, tilmelder sig via GolfBox.
Husk, at ALLE kvindelige medlemmer af Norddjurs Golfklub er velkomne til turneringerne – eneste
betingelse er, at man er fyldt 18 år. Programmet for Tirsdagsdagsdamerne finder du på klubbens
hjemmeside – under Klub vælges Klubber i Klubben og derefter Tirsdagsdamer.
TIRSDAGSDAMEUDVALGET ønsker alle en god sommer.