• Post category:Bestyrelsen
  • Post published:13. november 2019

Herunder er hans præsentation:

Som mange nok ved i forvejen, har jeg tidligere i 4 år været en del af bestyrelsen bl.a. i perioden, hvor vores klubhus blev projekteret og opført.
I samme periode var jeg formand for baneudvalget, hvor jeg havde et godt og konstruktivt samarbejde med Bo og de andre greenkeepere. Til stor glæde for klubbens medlemmer og fremmede greenfee gæster var jeg foregangsmand for at spille golf på sommergreens hele vinteren.

Det blev gennemført og gav ekstra penge i klubkassen. Det har flere klubber efterfølgende også haft gode erfaringer med.

Jeg har sammen med min kone Lis været medlem siden 1991 og har indtil for nylig været en fast del af klubbens elite-divisionshold. Mine 63 år og en ny hofte har efterhånden fået mit handicap hævet fra 4.5 til omkring 10.00, hvilket har givet mange nye flinke spillepartnere.

Jeg er nu gået på efterløn og føler, at der er overskud, tid og lyst til at yde en indsats i vores gamle klub.

Jeg har tidligere været selvstændig inden for rejsebranchen, og de sidste 10 år var jeg ansat som produktions- og marketingchef.

Jeg er konstruktiv og kan se alternative løsninger, som også kan være en styrke i klubbens bestyrelses arbejde.

Med venlig hilsen
Henning Schødt medlemsnummer 76-59