Information om banen

Nu hvor vinteren for alvor er over os, har vi lidt information omkring banen.

I disse kolde vintermåneder er vores bane meget sårbar, da der ikke er vækst i græsset og det derfor er ude af stand til at regenerere.
Eksempelvis på greens, er det vigtigt at rette nedslagsmærker op, da det laver et ”sår” i græsset, som er rigtig god grobund for svampesygdomme.
Så jo færre svampeangreb vi ”slæber” med os fra denne vinter, jo hurtigere har vi en god spilleoverflade, når vi kommer til foråret.
Vær også opmærksom på hvor du går med din golfvogn, da det kan efterlade et ”vissent” spor i græsset.
Vi håber I vil hjælpe os med at passe på banen, så vi forhåbentligt kan få den så flot som muligt til sæsonstart.
 
Vi ønsker jer alle en god jul og et godt nytår.
Mvh. Greenkeeperne.