Jens Sørensen – Kandidat til bestyrelsen

Herunder er hans præsentation:

Som det fremgår af forhåndsorienteringen om generalforsamlingen 2018, har Ulla Hjaltelin desværre ikke ønsket genvalg til bestyrelsen. Det er bestemt super ærgerligt. Jeg vil gerne tilbyd mit kandidatur, i den udstrækning der vil være behov for det. De fleste af jer kender mig givetvis i forvejen – dog ikke alle på det personlige plan, hvorfor en kort introduktion selvfølgelig er på sin plads.

Jeg hedder Jens Sørensen, er 49 år gammel og bosiddende i Randers NV. Jeg er gift med Anne, og sammen har vi to børn, som begge er fløjet fra reden. Jeg har spillet golf siden 1997, og på nær en enkelt sæson i Lübker, har den overvejende del af mine bold-sponsorater til andre golfspillere foregået på anlægget i Allingåbro. Jeg har gennem flere sæsoner været en del af elite-truppen, og derudover forsøger jeg at spille private runder 2-3 gange ugentligt, når vorherre (og vor frue) tillader det.

Til daglig arbejder jeg som kommunikationskonsulent på Randers Bibliotek. Jeg sidder i en række forskellige pr- og kommunikationsudvalg, både på lokalt og nationalt plan – og jeg er herigennem bl.a. med til at tegne den linje, som folkebibliotekerne i Danmark fremadrettet vil udvikle sig imod. Jeg har et stort lokalt netværk, dels gennem arbejdsrelationer men også på det sportslige plan gennem min tid som formand for SMIFF badminton og aktiv ambassadør for Randers FC. Jeg er ligeledes ambassadør for Randers Bryghus, samt vinhandler med Rasteau som speciale.

Jeg har en bred kommunikativ viden, samt gode organisatoriske egenskaber – og vil kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet med en bred vifte af kompetencer. Det kan også nævnes, at jeg har erfaringer fra bestyrelsesarbejder i bl.a. skolebestyrelsen for Sankt Mikael Skole i Randers samt i bestyrelsen for Excellent Plast i Mørke.

Hvis der er brug for yderligere uddybning af ovenstående eller supplerende oplysninger, er I meget velkomne til at kontakte mig.

God dag til jer. Med venlig hilsen

Jens Sørensen

Tlf.: 8710 6823 . Mob.: 6113 9190