• Post category:Baneudvalg
  • Post published:17. april 2019

En ulykke kommer sjældent alene:
Dykpumpen i vores vandingsanlæg er desværre brudt sammen i dag den 17. april.
Vi har bestilt en ny, men da Grundfos ikke har lager i Danmark og påsken for alvor starter i morgen må vi desværre nok berede os på en længere leveringstid end normalt. Da en reparation samtidig er noget besværet af at pumpen sidder i 50 meters dybde, kan også dette besværliggøre en hurtig reparation. Oveni dette er vi på egnen ramt af en sjælden tørke i april måned og da vi samtidig vi ikke kunnet vande optimalt de seneste dage grundet nattefrost og begrænsede vandingsanlæg på fairways er vi hårdt ramt og må konstatere at banen er tørret mere ud end normalt for årstiden. Vi har virkelig brug for vand fra oven til banen. Når der nu ikke er udsigt til regn havde vi trods alt glædet os over udsigten til en varm og solrig påske, der kunne skabe gode vækstbetingelser for greens og teesteder, som vi jo kunne vande. Det bliver vi nu forhindret i og golfspillerne på banen må forberede sig på hårde greens og teesteder den kommende tid, med de gener det giver for spillet. 

Hertil kommer at vi pt. er ramt ramt af fugle, grævlinger eller mårhunde på jagt efter gåsebillelarver i jorden. Dette er gået slemt ud over banen flere steder og især fairway på hul 5. er ramt. Heldigvis kan en del af generne afhjælpes med oplæg på fairway.

Vi beklager selvfølgelig de svære betingelser dette giver på banen, men gør alt der står i vores magt for igen at komme tilbage i normal drift, samtidig med vi håber på forståelse og tålmodighed.

 

Venlig hilsen
Peter Mosdal Jensen
Baneudvalgsformand