• Post category:Bestyrelsen
  • Post published:13. november 2019

Efterhånden kender de fleste mig nok som en af dem, der næsten altid er i klubben. Både som Turneringsleder, som Regionsgolfkoordinator, I shoppen, I mobilshoppen, uge 34-promotor i samarbejde med ILM, som medunderviser på regelaftener, i spidsen for indsamling til hjertestarter, arrangør af hjertestartskurser, er med i IT-udvalget og kommunikationsudvalget, er på kontoret ind i mellem osv.

Derudover:
Står som ansvarlig for persondataloven i klubben – rustet hertil igennem en hel del kurser omhandlende dette.

For sponsorudvalget laver jeg trykklare filer til skilte- og flagfremstilling, så vi sparer penge til opsætning af disse.  Så er der kun selve skilteprisen at betale.

Jeg står som regel også for special-opsætninger i golfbox, som f.eks. klubmesterskabet.

Jeg er ferieafløser for klubbens webmaster på hjemmesiden og medredaktør på klubbens Facebook-profil.

Erfaringer har jeg som tidligere superbruger på div. arbejdsrelaterede computer-programmer, samt en overgang et tidlig stadie af web-handel, hvor jeg nu bare prøver på at holde mig opdateret i det, der er relevant for klubbens arbejde.

Hvis der så er tid til overs og det er der jo, skal der jo også spilles golf på vores dejlige bane.

I nogle perioder kan det næsten ligne et helt fuldtidsjob. Men alt, hvad der kan skrabes ind af frivillige arbejdstimer er jo en sparet udgift for klubben.

Det samme gælder at alle de frivillige, vi kan skrabe sammen til diverse opgaver, som jo i sagens natur også sparet udgift for klubben.

Og i disse tider, hvor golfsporten er i nedgang næsten alle steder og der er kamp om medlemmerne, er det frivillighed, der er med til at holde klubberne kørende.

Jeg har spillet golf i rigtig mange år og bruger mine erfaringer herfra i klubben. Jeg startede i Kalø Golfklub, hvor jeg var med i bestyrelsesarbejdet i 12 år sluttede mit bestyrelsesarbejde der som formand for klubben.

I 2010 flyttede jeg til Vivild og kom så til Norddjurs Golfklub, hvor jeg så for nogle år siden kom ind i bestyrelsen her og overtog posten som formand for turneringsudvalget. Jeg synes stadig, jeg har energi og ting at byde ind med.

Især også på fronten med at involvere så mange som muligt i klubbens sociale liv, så vi kan leve op til vores motto ”Vi samler på venskaber”

Annie Pihl